Roskilde: Hvad er det der er så fedt ved søndag!?

Ja, jeg ved det godt. Det er en gammel kendt sag, at søndagen altid er den bedste dag på Roskilde, at det er er det ketchuppen endelig ryger ud af flasken og vi finder ud af hvorfor vi kom derned til at starte med. Hvis vi altså ikke lige på det tidspunkt ligger i daggammel sprutlage med tisstænk på bukserne og bræk i håret.

Hvorfor er det sådan, at alle gratisterne over 60 skal have festivalens bedste dagsprogram serveret på et sølvfad? Jeg ser det for mig. Torsdag kommer jeg til at drikke mig ned i eufori over, at festivalen endelig er startet, og jeg kan lave mit eget mudder kun ved hjælp af en lille smule jord og en masse urin. Fredag drikker jeg lidt mere, mens jeg for Gud ved hvilken gang beslutter mig for, at den "store overraskelse" alle altid taler om, at Roskilde gemmer på, ikke befinder sig i teltet for den genre af musik der får folk til at vibrere med underlivet. Og nej, jeg er ikke specielt fordomsfuld, jeg har det fint med verdensmusik, al musik kommer vel i virkeligheden fra et eller andet sted i verden, hvis man skal være helt anal. Og det skal man nogle gange. Mit problem ligger bare i, at det er så pokkers usexet, at se folk vibrere med underlivet, når de har bæ i håret og rådden birkes mellem tænderne. Lørdag drikker jeg mig ned, mens jeg lufter mine frustrationer over dagens lidt tynde program til enhver der gider at høre på det, og et par stykker der ikke gider.

Søndag er så dagen, hvor den virkelig skal have gasssssss. Programmet er lagt, så jeg hele tiden skal spæne rundt mellem alle scener, for at få alle de bands jeg gerne vil se med. Det er bare te problem Søndag er jeg så gennemsmadret af al den alkohol der skulle bære mig gennem de andre dage, at jeg ikke kan løbe andre steder hen, end frem og tilbage fra tønden. Og det er ikke engang særlig mange steder der er træk og slip.

Det er ikek fordi jeg kræver søndagen afskaffet. Langt fra. Der står bare i en eller anden bog, som vi altid skulle terpe til konfirmationsforberedelserne, at det var den dag Vorherre besluttede sig for at tage en slapper. Han var måske ligeglad med Figurines, Damian JR. Gong Marley, Arctic Monkeys, Wolfmother, Jenny Lewis, The Strokes, Placebo, Spank Rock, Franz Ferdinand, Goldfrapp, The Raconteurs, Kaiser Chiefs og ham der fra det der band der lavede en plade om den side af månen man aldrig kan se når man ser den anden. Det er jeg bare ikke...