Knock Knock kiggede ind i fremtiden - og ledte efter regnbuen
Som Rasmus så rigtigt skriver, manglede der modspil fra den etablerede danske branche. Men der manglede også medspil. IFPI og de store selskaber var ikke inviteret til at tale på konferencen og derfor viste der sig at være ringe tilslutning fra de IFPI Danmarks medlemmer. Måske lidt en fornærmet holdning, men på den anden side er det mærkeligt, at de ikke bliver inviteret tilat fortælle om krisen, de muligeløsninger og deres strategier - og det er kendetegnende for tendenserne, at de store selskaber i den grad bliver foragtet, at der bliver peget metaforiske fingre ad dem i såkaldt innovative kredse. De innovative kredse viste sig på konferencen at være virksomheder, der præsenterede sig selv og sine produkter. Helt kendetegnende for innovationen var - trist nok - at man hellere vil tale om sexede løsninger på bærbare terminaler og musikerens direkte adgang til publikum - end om de omkostninger, som denne adgang har. Som f. eks. på det meget ombejlede sellaband.com, der får brugere og fans til at finansiere 50.000 $ indspilninger i Sony Studios og samtidig napper bandets publishingindtægter på ubestemt tid - svarende til mellem 20 og 50 % af alt, hvad bandet tjener på udgivelser, koncerter osv. Hvordan det skulle være bedre vilkår end hos the majors kan være svært at se - men det er unægteligt smartere.
SPOT-festivalen kalder. Læs Rasmus Ardahls artikel om konferencen og se om der var noget om musikkens fremtid, som du ikke vidste.
0 Comments:
Skicka en kommentar
<< Home