Roskilde: smatten om natten

160 bands på Roskilde? Nix, tusinde bands spiller på Roskilde. 1000 små koncerter, spillet på guitarer, hamret med teltpløkke på plasticdunke, og så først og fremmest lejrbålet anno 2006, lejrens kogende midtpunkt: campblasteren.

Går man rundt mellem teltene i det svage men skarpe lys fra projektørerne, skifter man gradvist mellem det ene mere støjende, spændende og smadrede musik efter det andet. Hvis man lukker ørerne på vej hen til natbollen eller natpotten, går man rent faktisk glip af meget.

For hvad er det der sker? Jo, folk skal på Roskilde. Man har chancen for at vise vennerne at man kan brænde den der CD som bliver spillet nonstop på campblasteren. Alle tager det bedste, nyeste og mest obskure musik med. Selv som garvet musiknørd er det camp-koncerterne der hvert år byder på lyde man ikke troede fandtes. Ikke så mærkeligt, 80000 unge mennesker der har været ude at snuse efter creme de la creme.

En ting er at de somme tider blæses ud gennem anlæg der er mere pressede end en and der kneppes af en hest for at bruge en velkendt metafor fra dyreriget. En anden ting er at ens ører tit bliver spidse som barberblade og man tvinges til at stoppe og spørge hvad i alverden det er.

Jeg spurgte vores teknopillenaboer, og de spillede "Shitman" - måske er der nogen der hedder sådan måske ikke. Men det lød som breakcore der virkelig, virkelig rykkede. Hm, hm. Lidt efter er der metalkoncert, lidt efter partypop. Lidt som at gå tilfældigt rundt under selve festivalen, blot med meget meget hurtigere skift mellem stilarter.

Livekoncerter er overalt, det er bare at lukke op for hovedet og ørerne. Så får jeg en besked fra mymusics egen "Dynamic H Reflection" der spiller koncert sammen med den excellente rapper "Mikrofonkontrol" kl halv tre ved tårn G. Red Warszawa gør det næsten hvert år. Zididada eller hvad det nu er de hed gjorde det. Rullede ind og spillede deres egen Roskilde koncert.

Niveau 2 er "the art of partycrashing" - som fint kombineres med de spontane campfire koncerter. Lars og mig fandt efter alle de der øl, på at åbne en flaske Gin, og så blev os ensomme lejrvagter lige pludselig meget sociale. Vi landede ondt og tungt på mindst tre sagesløse fester, med uhæmmet råben, russiske folkesange, og gode råd til teenagerne. Detaljerne er ikke noget vi kan skrive om, men jeg vågnede allerede 11.30 og kom afsted til dagens anmeldelse af fantastiske Band Ane, mens Lars køligt bad om at være i fred. Han kom op og fik lidt cola til morgenmad 6 timer senere. Se SÅDAN er det når os voksne partycrasher.

Så kan I lære det.

Ikke mindst er det klogt at lære at bruge ørerne når man tumler rundt mellem teltene; for folkets distribuerede diskotek er et godt sted at lære om nye toner.