torsdag, oktober 19, 2006

Rokk i Reykvavik

Iceland Airwaves er en lille men uhyre spændende festival, der paa mange maader minder om Spot i Aarhus. Der er et kraftigt fokus paa lokale bands, der her faar en unik chance for at fyre et kort sæt af i hovedet paa gæster fra hele verden. Sidste aar naaede Airwaves en stoerrelse der gjorde at ledelsen besluttede sig for at reducere antallet af gaester. I aar er programmet med internationale navne som Kaiser Chiefs, We Are Scientists, The Go! Team, Metric, Brazilian Days, Datarock, vores eget party houserock band WhoMadeWho samt naturligvis lokale stjerner som Mugison stærkt, og der relativt lidt trængsel ved spillesteder, cafeer og spisesteder.
Med otte officielle venues og over tyve off-venues samlet paa et lille omraade, summer den lille hovedstad af musik og musikfans. Yeah! Festival paa foerste klasse. Men koldt.

Selv om det er sjovt at de store navne kan trækkes til det kolde nord, er det alligevel det mest spændende om man kan spotte det næste nye navn fra det lille musiktossede land, som siden Bjoerks gennembrud har haft hele musikverdens bevaagenhed. Whos next?

Onsdag aften maatte vi checke Hotpants ud, der var annonceret som en strengeinficeret, quirky electropunk duo. Drengene gik paa med krum hals og begrænset talent i det lille, tighte Grand Rokk, 1ste etage ovenpaa en sportsbar. Der blev skraalet længe og hoejt paa minimalistiske electro og breakbeats fra et större antal vintage rytmebokse og elektroniske papkasse instrumenter. Vi blev enige om at ideerne var gode, men at det nok ikke var dem der skulle bidrage til Islands i forvejen sunde betalingsbalance.

Midt i alt-country bandet Mugsefjuns skarpe og smukke lyde, loeb vores damp opmærksomhed desværre ud og vi roeg videre til Gaukurinn, et noget stoerre og mere fyldt spillested, laengere nede af "stroeget". Her imponerede The Telepathetics med deres tekniske kunnen, men ikke med deres sange der var ok, men ikke kom meget udenfor slipstroemmen af nye engelske brit-power-pop bands. Det loed fint, men der var ikke noget nyt i det meget unge bands emo-staccato guitarrock. Det naeste band Hoffman havde lige spillet 2 minutter af et trucker grunge nummer, foer vi sluttede aftenen af med spaendende Drum n Bass og breakbeats fra Raychem paa den elektroniske venue Pravda. Yderst cool sammensætning af velkendte dnb-stunts og mere eksperimenterende, glitchede flik flak.

Saa slog de to timers tidsforskel og en lang haard dag ind, og vi maatte luske hjem allerede kl 23.00 uden at faa se We Are Scientists.

Imorgen, mere blog, og mere om elvere.