Paa talentjagt med Fricke

Island er et relativt stort land i areal, 2.5 gange saa stort som Danmark, men med kun 300000 vindblaeste indbyggere en tyndtbefolket sag. Efter i 1000 aar at have klynger sig til klipperne, taesket dagligt af en vild og voldsom natur, regnet soender og sammen, frosset til isterninger, overhaeldt med lava, og ude af stand til at besoege sin nabo uden bjergbestigningsudstyr er Islændingene idag en del af et moderne samfund - saadan da. Islaendinge er kendt for at vaere meget overtroiske; veje bliver lagt om for ikke at genere "de smaa folk" og elverfolkene. Ikke fordi man tror paa dem, men det kan man jo lige saa godt. Bare fordi de ikke eksisterer er de ikke sjove at faa paa nakken. Det oldnordiske sprog der stort set ikke har forandret sig i 1000 aar, giver sig udtryk i besynderlige navne som kunne vaere hentet ud af Ringenes Herre: Haldorr, Myrasyssla, Bandalag Íslenskra Skáta, Ásatrú, og mere mærkværdige som Vesturbæ og Gyltte Urinkött.

Et faktum er det at der i Reykvavik er et frodigt musik miljoe - en kontrast til det ubarmhjertige klima. Og musikklimaet er det ikke noget bedre tidspunkt til at tage temperaturen paa end Airwaves festivalen. En perlerække af internationale og især Islandske

Om eftermiddagen proevede jeg lidt random walk: gaa rundt i gaderne og navigere efter oererne - pludselig inde i en lille bitte organic cafe, og hoere hardcore punk paa en 3 kvadratmeter stor scene med publikum saa taet paa bandet, at de naesten stoedte hovederne sammen naar de headbangede. Det bliver ikke mere organisk. En halv time efter i posthusets kaelder, hvor 3 mennesker sad og lyttede til et band der hoevlede ubehjælpsom indienumre af.

Paa Airwaves torsdag var jeg alene afsted i fuld firspring for at naa starten paa postrock bandet Miri. Rock uden vokal er mig lidt imod, men som regel er postrockere gode musikere. Miri spillede et ekstremt veloplagt, opfindsomt og storladent saet, med lige dele syrede skala loeb og "konstrueret/dekonstrueret" rock, blandet med intense passager der naermede sig en heftig gang stoejrock. En fantastisk positiv og levende energi praegede drengene med en fabelagtigt spillende bassist i centrum. Jeg opdagede pludselig at manden der stod og vippede med foedderne og smilede, var David Fricke, den sagnomspundne Rolling Stone journalist der med sin forkaerlighed for nordiske toner har vaeret staerkt medvirkende til Junior Senior og Raveonettes internationale eventyr og anderkendelse. En flink og nede paa jorden fyr med en pegefinger der (indimellem) kan goere musik til guld. Han havde faaet tippet Miri af en ven, og var blevet meget overrasket over hvor gode de var. De femte medlem af Miri scratchede paa en gammeldags spolebaandoptager, og det loed dejligt maerkeligt, blev vi enige om. Inden jeg havde naaet at stikke ham 10 demo CDer og en MyMusic brochure havde hans venner fundet ham og trukket ham videre ud i den islandske aften. Miri, tænkte jeg. Maa hellere holde oeje med dem.

Aftenen gik slag i slag, langt flere pletskud end onsdag aftens lidt matte og amatöragtige koncerter. Original og slagfast rock n roll, med anarkistiske indslag i læssevis.

Flashes of taste:

Æla med en meget höj forsanger, der i löbet af koncerten sögte op paa de höjeste punkter han kunne naa (med wireless guitar). Koncerten sluttede med et nummer hvor han balancerede paa rækværket mens guitarriffet körte og körte, og til sidst hoppede 2.5 meter ned paa dansegulvet uden at riffet hakkede mere end et taktslag. Sjovt og energisk, max live fiesta.

Skata, der havde klædt sig ud i laboratie-heldragter, og svedte som sindssyge under et meget energipræget funkpunk show, der gav mindelser om MyMusics egen Plök.

Aftenens absolutte höjdepunk(t) var Reykvavik der bestaar af fire filosofi studerende og en dödsmetalbassist, der uden tvivl vandt aftenens konkurrence i gaa mest amok paa scenen. Forsangeren, en lille vips med lyst haar og trendy fuldskæg man sagtens kunne forestille sig paa en cafe med en Sartre bog og en Latte, slog næsten sig selv i stykker med en indlevelse der tangerede Iggy Pop paa en god dag. Yeaarrgh. Skarpe, velleverede numreSamtidigt var det tight og forbandet medrivende powerrock der virkeligt imponerede. Klart et bud til naeste aars Roskilde Festival.

Herefter var der fest med Datarock, en udvidet norsk duo der med diskoelectro tresser firser halvfemser bastard musik og langt haar i oejnene, trak oceaner af ikke ret hoeje piger frem mod scenen. Festen var lige i oejet trods halvfalske vokaler, og blandede musikalske praestationer. De er bare saa cool, er de saa. Musikstilen minder ikke saa lidt om WhoMadeWho, som vi stadig har til gode at se paa Airwaves.

Efter at have hoert det svenske upcoming navn "Love Is All" spille Yeah Yeah Yeah lignende rock, med knap saa meget gnist og kitchet energi, gik turen ligesom onsdag til Pravda, med Drum n Bass, der igen holdt et hoejt niveau. Der er aabenbart gang i breakbeats paa island, og hjemsiden breakbeat.is giver et godt overblik over hvad der foregaar - desvaerre paa islandsk. Men hey, det er jo bare saadan dansk saa ud for 800 aar siden saa hvor svaert kan det vaere.

Links:
Miri: http://www.myspace.com/mirimusic
Skatar: www.myspace.com/skatar
Reykvavik: www.myspace.com/reykjaviktheband
Datarock: www.datarock.no
Love Is All: http://www.love-is-all.com/
Breakbeats and dnb: breakbeat.is