Roskilde: dragen er i godt humoer
Ja, som den tidligere blog understregede er der ingen Roskilde festival uden roskildenoia, der som naesten altid viser sig at vaere, tja, noia.
Roskilde festivalen er selvfoelgelig blot en masse mennesker, men det har ogsa en slags kollektiv bevidsthed, en slags faelles vibe. De der var til RF det katastrofale aar, husker hvordan regnen og blaesten gjorde folk mere skoere og vanvittige end de ellers plejede at vaere. Der var en crazy og ond vibe. Dragen var sur og irriteret. De mange mennesker danner tilsammen en slags kinesisk drage. Lignende ses til fodboldkampe og demonstrationer. El pueblo.
Viben kan vaere nedslaaet det ene aar, og alle folk ser kede ud af det. Viben kan vaere aggressiv, og saa skal man passe paa hvad man siger. Humoer smitter, baade godt og daarligt. Paa RF06 er viben klar, ren og glad. Dragen er i godt humoer, og blandt aarsagerne til dette er isaer det faenomenale vejr, og personalet/de frivillige der virkelig elsker festivalen. Spoerger man en tilfaeldig festival vagt er de stolte af de goer, og forsvaerer baade festivalen og gaesterne. Der er ingen, naesten ingen der skaendes. Selv kaerestepar finder sammen igen under den gavmilde men naadesloese sol.
Vejret er selvfoelgelig en stor faktor. Skinner solen, smiler alle. Saalaenge Roskilde fylder vand i alle, og vander urinstoevet ned, er godt vejr en naesten sikker garant for at se dragen smile.
Men her til morgen, var jeg paa toenden inde paa selve pladsen. Et rent og naermest vellugtende toilet, med papir og en laas der fungerede. Man kan ikke lade vaere med at tage hatten af for en organisation der kan klare en saadan bedrift. De passer paa os, de holder dragen glad, og de lister den gode vibe frem af camp-trashet.
At navne som Kaizers paa Orange scene faar alle folk - ca. 50000-70000 - til at vende sig om mens bassisten lige skifter streng (for det er jo lidt pinligt) giver en hel times garanteret godt humoer.
Generelt er folk unaturligt rare. Folk staar paent og venter i koe i en time for at faa deres genopladede mobiltelefon tilbage, samtidigt med at deres yndlingsband giver den gas paa pladsen. Folk er hjaelpsomme, morsomme, render noegne og fulde rundt. Dumme, latterlige, fjollede, userioese... men overvejende rare og flinke. Noiaen holdt ikke i laengden, denne festival er simpelthen for gennem-gennem-taenkt og den Gode Vilje er en meget staerk roed traad gennem traaden. Kun de sortklaedte heavy svenskere ser lidt sure ud, eller proever paa det.
De amerikanske observatoerer er maaloese. Som man kan laese i festivalavisen, ville en Amerikansk festival ALDRIG foerloebe saadan. Non-profit er jo naermest strafbart i USA. Alt ville koste penge, og folk ville vaere sure og aggressive. Paa roskilde betaler man gladeligt sin sidste dollar, for det gaar jo til humanitaere formaal. Amerikanernes forsoeg paa at genoplive Woodstock havde netop konge vejr, men vandet kostede penge - mange penge - og folks hjerner kogte til roeraeg. Alt blev smadret i et rasende destruktivt helvede. Man skal ikke pisse, men passe paa dragen.
Det har de forstaaet, dem der laver Roskilde Festival.
Roskilde festivalen er selvfoelgelig blot en masse mennesker, men det har ogsa en slags kollektiv bevidsthed, en slags faelles vibe. De der var til RF det katastrofale aar, husker hvordan regnen og blaesten gjorde folk mere skoere og vanvittige end de ellers plejede at vaere. Der var en crazy og ond vibe. Dragen var sur og irriteret. De mange mennesker danner tilsammen en slags kinesisk drage. Lignende ses til fodboldkampe og demonstrationer. El pueblo.
Viben kan vaere nedslaaet det ene aar, og alle folk ser kede ud af det. Viben kan vaere aggressiv, og saa skal man passe paa hvad man siger. Humoer smitter, baade godt og daarligt. Paa RF06 er viben klar, ren og glad. Dragen er i godt humoer, og blandt aarsagerne til dette er isaer det faenomenale vejr, og personalet/de frivillige der virkelig elsker festivalen. Spoerger man en tilfaeldig festival vagt er de stolte af de goer, og forsvaerer baade festivalen og gaesterne. Der er ingen, naesten ingen der skaendes. Selv kaerestepar finder sammen igen under den gavmilde men naadesloese sol.
Vejret er selvfoelgelig en stor faktor. Skinner solen, smiler alle. Saalaenge Roskilde fylder vand i alle, og vander urinstoevet ned, er godt vejr en naesten sikker garant for at se dragen smile.
Men her til morgen, var jeg paa toenden inde paa selve pladsen. Et rent og naermest vellugtende toilet, med papir og en laas der fungerede. Man kan ikke lade vaere med at tage hatten af for en organisation der kan klare en saadan bedrift. De passer paa os, de holder dragen glad, og de lister den gode vibe frem af camp-trashet.
At navne som Kaizers paa Orange scene faar alle folk - ca. 50000-70000 - til at vende sig om mens bassisten lige skifter streng (for det er jo lidt pinligt) giver en hel times garanteret godt humoer.
Generelt er folk unaturligt rare. Folk staar paent og venter i koe i en time for at faa deres genopladede mobiltelefon tilbage, samtidigt med at deres yndlingsband giver den gas paa pladsen. Folk er hjaelpsomme, morsomme, render noegne og fulde rundt. Dumme, latterlige, fjollede, userioese... men overvejende rare og flinke. Noiaen holdt ikke i laengden, denne festival er simpelthen for gennem-gennem-taenkt og den Gode Vilje er en meget staerk roed traad gennem traaden. Kun de sortklaedte heavy svenskere ser lidt sure ud, eller proever paa det.
De amerikanske observatoerer er maaloese. Som man kan laese i festivalavisen, ville en Amerikansk festival ALDRIG foerloebe saadan. Non-profit er jo naermest strafbart i USA. Alt ville koste penge, og folk ville vaere sure og aggressive. Paa roskilde betaler man gladeligt sin sidste dollar, for det gaar jo til humanitaere formaal. Amerikanernes forsoeg paa at genoplive Woodstock havde netop konge vejr, men vandet kostede penge - mange penge - og folks hjerner kogte til roeraeg. Alt blev smadret i et rasende destruktivt helvede. Man skal ikke pisse, men passe paa dragen.
Det har de forstaaet, dem der laver Roskilde Festival.
0 Comments:
Skicka en kommentar
<< Home