Blog Party #6: Message to God

Ikke alle gik ned i mudderskreddet. Læs om et par lejre der holder næsen oven vande, og hør om The Yapping Dogs besked til Gud.

Første kloak-klasse.
På en lang spadseretur hvor fugtighedsprocenten var omkring 200 (100 indenfor, 100 udenfor) lykkedes det mig at sjappe ned til søen, hvor en række trendy og meget runde boliger var stillet op. Gæsterne havde i en designkonkurrence givet deres bud på hvordan et kloakrør kunne indrettes til fremtidens Roskilde bolig, og havde som præmie fået lov at indrette det og bo i det på festivalen. Tørre, lækre 1/2 værelses lejligheder, nul faciliteter, men max coolfactor. Fik jeg sagt at de var tørre? Jeg interviewede to meget afslappede kloak-celebrities, Linda og Runa, der chillede i deres tørre varme hobbitbo. Jeg har desværre smidt noterne væk (lidt på grund af den høje fugtighedsprocent) og har glemt hvad de sagde, men vi var vist rundt at kigge på et par af labre kloakrør. Not bad! (engelsk for: "ingen bad").

"Its just like Iceland"
På vejen tilbage, mødte jeg to Islandske gæster, Audur og Thorir fra Reykvavik, der havde campet et "guldgraver i Oklahoma" lignende sted lige ved siden af grusgraven. De lå lavt, så allerede inden monster regnen (40 mm) faldt torsdag var det vådt. Regnen trak de på skuldrene overfor. "Its like Iceland". Det eneste irriterende var Godzilla maskinerne der tog fat kl. 7 om morgenen på deres infernalske larm.... så er der noget ved at tage på ferie! Musikken: Bjørk gad de ikke at se; som mange andre islændinge har de respekt for Bjørk, men næsegrus tilbedelse bliver det ikke til. Hun er bare "one of the guys".

Message to God
Midt om natten i The Yapping Dogs hovedkvarter, da regnen havde pølset ned i 10 stive timer, og stadig ikke tog af, da RF lignede de 1000 brune søers land, stak Christian hovedet ud fra den hårdt prøvede pavillon ud og råbte i trods mod himlen: HALLO! ER DET VIRKELIG DET BEDSTE DU KAN PRÆSTERE! TAG DIG SAMMEN DEROPPE... DET HER ER DET VI KALDER "DUG". Rock n roll, siger jeg bare. Christian har været guide på Grønland. Jeg synes det var ret ballsy, sådan at byde selveste Vorherre op til "at gå en tur udenfor". Det tror jeg også jeg vil prøve idag. På den anden side: det er et stykke tid siden jeg har hørt fra Christian... det var ham med kasketten og dåsen.

Panik i garderoben... elastiktyven er på spil
Jeg var også på tur med Trine, der torsdag hvilede benene i "de nydelige pigeres mudderfrie lejr" (læs mere her). Trine var ansvarlig for alle garderoberne, en af hundredevis af servicefunktioner på Roskilde, som man kun mærker noget til hvis noget går galt. Her afleverer du din mobiltelefon til opladning, eller tasken til opbevaring. Inde i garderoben var også Trines far Niels, der har været på Roskilde siden 1971. Trine var blevet flasket op med festival (mange blev iøvrigt flasket op torsdag). De var rigtigt søde; Niels den filur, skulle ud og høre noget heavy. Trine derimod var smadret efter at slæbe sig rundt mellem garderoberne.
I garderobe "J" var alting cool ("J" er overvejende tørt)... andre steder stod de i vand til langt oppe af benene, og kæmpede mod tårene. Ved en af garderoberne havde nogen stjålet alle deres kuglepenne og elastikker! Det lyder måske bette, men uden elastikker kan de ikke binde små sedler på indleverede mobiltelefoner, så de kan huske hvis der er hvis, og de kan ikke skrive kodeord, så folk får deres egen telefon tilbage. En lille bitte ting, og så er der pludselig kaos... med hundrede frustrerede og meget våde gæster der ikke kan komme af med noget. Så hvis du ser nogen med mistænkeligt mange elastikker, så giv dem lige en omgang buksevand.

Camp Spejder på mudderpletten
Sjovt nok er alle i garderoberne søspejdere!!! 191 søspejdere er troppet op, så de kender alle hinanden, og ved hvordan man binder knob, reber sejl, og bygger en tømmerflåde af papirservietter som kan bære 20 syvårige søspejdere og en trestjernet general flydende i 10 sekunder. Herligt, jeg vil også være spejder, men kun hvis jeg får emblemer til at sy på tøjet. Jeg hørte forresten at Camp Spejder stod totalt under vand. Øl og andre livsfornødenheder svømmede sørgeligt rundt i søen. Biuvak... hm... måske skal jeg ikke være spejder alligevel.

Fra den ene yderlighed til den anden
Roskilde har alt i disse dage. Desperation, glæde, melankoli, opgivenhed, fanden i voldskhed. Om du føler mere eller mindre lyst til at tage til Roskilde efter at have set følgende billeder, siger måske noget om hvem du er. Hvad ved jeg ikke... :)