Oversvømmelse på festivalpladsen
Roskilde Festival blev i går aftes ramt af 120 mm regn i løbet af 19 minutter, og jeg var straks på pletten med kamera, kamel og karameller for at være dine øjne, ører og næser.
Kaffen blev kold.
Vi talte med kaffeteltet, som ligger på Roskildes højeste top, et 520 meter bjerg af latrinslam fra 30 års Roskilde festivaler. Thomas Parfitt, om er vokset op i England, måtte svømme en stor del af turen på arbejdet sammen med morgen-medarbejderholdet, hvilket gjorde at kaffen blev kold. "Det er er kaffestrofe", siger Thomas, "jeg har været på festivalen i 20 år, og jeg har altid kunne servere kaffe der i al fald var svagt over stuetemperatur". Også småkagerne var fugtige, og Thomas var tydeligvis stærkt mærket af situationen.
Tilstrømning til Pavillon Junior.
Aftenens sidste koncert blev en uforglemmelig oplevelse. Dagens sidste navn, Poul Kloak Jam, gik på efter den lette byge, og vakte lykke med intense covers af "I en lille båd der gynger", og "Knaldrøde gummibåd" samt et "Wet Wet Wet" potpourri. Den store tilstrømning til koncerten var med til at gøre det til mere end blot en koncert. Der var element af surf rock, east-coast rap og sømandssange. Bedste oplevelse indtil nu på festivalen.
Noahs ark af dåser.
Jeg talte med en familie af dåsesamlere fra Lapland. Mange tror at disse flittige unge og ældre mennesker er på festival for at tjene en skilling men intet er mindre forkert. "Det er en happening - vi bygger en Noahs Ark af øldåser. På søndag sejler vi samtlige festivaldeltagerne hjem til deres adresse i protest mod de høje togpriser. Så kan de lære det" udtaler gruppens leder, Djamil Ebba Hansson-Svensson. Hendes kone, Lasse Ebba Hansson-Svensson, tilføjede at der muligvis kun blev plads til to af hver art, hvorefter Djamil åbnede en dåse surströmning lige i hovedet på Lasse. Den ungdom, den ungdom.
Vand-damme Camp
Jeg kunne ikke komme i nærheden af vand-damme camp på grund af vandmasserne. Til gengæld havde jeg Uzo-Finn på mobilen inde fra teltet. Det var svært at høre hvad der blev sagt på grund af musikken - festen kørte tydeligvis videre i højeste gear, men han fik sagt at vandstanden var steget til 1 meter og halvtreds, så alle gymnasieeleverne var druknede. Der var så kun omkring fjorten fest-deltagere tilbage som havde danset på bordene da regnen overraskede dem.
The Yapping Dogs - giver aldrig op
Tilbage til min egen lejr, viser det sig at Claus og Erik er ved godt mod. "Vandet?", udtaler Theis, "Det kender jeg ikke noget til. Jeg rører ikke det skidt." med munden fuld af morgenmad. Theis er i færd med at pløje sig igennem en ramme Tuborg. Erik derimod har godt bemærket at det har regnet: "Der er kommet vand i mit telt, og det har jeg aldrig oplevet før. Det er en militær bodybag, som jeg har spraymalet med sølv-autolak i et meget tykt lag, og alligevel var der fugtigt dernede her til morgen. Jeg kan selvfølgelig også have kommet til at lække".
Falck har travlt.
Hvor andre hygger sig i pytten, har Falck travlt som aldrig før. Her leder Falck efter tabte mønter, som er en stor del af indsatsplanen på festivalen. "Igår fandt vi næsten hundrede kroner" udbrøder Palle spontant da jeg spørger sjakbajsen Volkmar hvordan det går. "Det er mange penge, vi er jo altid i strejke. Vi købte to gange Andulisk Øko-Urte-Pot fra en undercover pottehandler, forklædt som iskiosk. Palle lyser op ved tanken: "Vi har aldrig prøvet pot før, og fik sådan en fin grøn plante i en rustbrun krukke. Vi vidste ikke hvordan vi skulle ryge den, så vi endte med at dunke potten i panden på hinanden - pyt i pande eller noget. Hold kæft hvor blev vi skæve!!! Fed griner". Sjakbajs Volkmar ser ondt på den meget åbenmundede Palle (som rider shotgun i gul regnfrakke på billedet). Jeg spørger Volkmar om ikke også de hjælper biler ud af mudderet og den slags. "Biler?", siger Volkmar, "kan du se nogen biler her?". Jeg kigger ud over vandspejlet, og udpeger en autoantenne, der stikker op af vandet. Dette mener Volkmar er en snorkel. "Vi har ikke set nogen biler".
Jeg giver ham ret; det er jo top-professionelle reddere.
Kaffen blev kold.
Vi talte med kaffeteltet, som ligger på Roskildes højeste top, et 520 meter bjerg af latrinslam fra 30 års Roskilde festivaler. Thomas Parfitt, om er vokset op i England, måtte svømme en stor del af turen på arbejdet sammen med morgen-medarbejderholdet, hvilket gjorde at kaffen blev kold. "Det er er kaffestrofe", siger Thomas, "jeg har været på festivalen i 20 år, og jeg har altid kunne servere kaffe der i al fald var svagt over stuetemperatur". Også småkagerne var fugtige, og Thomas var tydeligvis stærkt mærket af situationen.
Tilstrømning til Pavillon Junior.
Aftenens sidste koncert blev en uforglemmelig oplevelse. Dagens sidste navn, Poul Kloak Jam, gik på efter den lette byge, og vakte lykke med intense covers af "I en lille båd der gynger", og "Knaldrøde gummibåd" samt et "Wet Wet Wet" potpourri. Den store tilstrømning til koncerten var med til at gøre det til mere end blot en koncert. Der var element af surf rock, east-coast rap og sømandssange. Bedste oplevelse indtil nu på festivalen.
Noahs ark af dåser.
Jeg talte med en familie af dåsesamlere fra Lapland. Mange tror at disse flittige unge og ældre mennesker er på festival for at tjene en skilling men intet er mindre forkert. "Det er en happening - vi bygger en Noahs Ark af øldåser. På søndag sejler vi samtlige festivaldeltagerne hjem til deres adresse i protest mod de høje togpriser. Så kan de lære det" udtaler gruppens leder, Djamil Ebba Hansson-Svensson. Hendes kone, Lasse Ebba Hansson-Svensson, tilføjede at der muligvis kun blev plads til to af hver art, hvorefter Djamil åbnede en dåse surströmning lige i hovedet på Lasse. Den ungdom, den ungdom.
Vand-damme Camp
Jeg kunne ikke komme i nærheden af vand-damme camp på grund af vandmasserne. Til gengæld havde jeg Uzo-Finn på mobilen inde fra teltet. Det var svært at høre hvad der blev sagt på grund af musikken - festen kørte tydeligvis videre i højeste gear, men han fik sagt at vandstanden var steget til 1 meter og halvtreds, så alle gymnasieeleverne var druknede. Der var så kun omkring fjorten fest-deltagere tilbage som havde danset på bordene da regnen overraskede dem.
The Yapping Dogs - giver aldrig op
Tilbage til min egen lejr, viser det sig at Claus og Erik er ved godt mod. "Vandet?", udtaler Theis, "Det kender jeg ikke noget til. Jeg rører ikke det skidt." med munden fuld af morgenmad. Theis er i færd med at pløje sig igennem en ramme Tuborg. Erik derimod har godt bemærket at det har regnet: "Der er kommet vand i mit telt, og det har jeg aldrig oplevet før. Det er en militær bodybag, som jeg har spraymalet med sølv-autolak i et meget tykt lag, og alligevel var der fugtigt dernede her til morgen. Jeg kan selvfølgelig også have kommet til at lække".
Falck har travlt.
Hvor andre hygger sig i pytten, har Falck travlt som aldrig før. Her leder Falck efter tabte mønter, som er en stor del af indsatsplanen på festivalen. "Igår fandt vi næsten hundrede kroner" udbrøder Palle spontant da jeg spørger sjakbajsen Volkmar hvordan det går. "Det er mange penge, vi er jo altid i strejke. Vi købte to gange Andulisk Øko-Urte-Pot fra en undercover pottehandler, forklædt som iskiosk. Palle lyser op ved tanken: "Vi har aldrig prøvet pot før, og fik sådan en fin grøn plante i en rustbrun krukke. Vi vidste ikke hvordan vi skulle ryge den, så vi endte med at dunke potten i panden på hinanden - pyt i pande eller noget. Hold kæft hvor blev vi skæve!!! Fed griner". Sjakbajs Volkmar ser ondt på den meget åbenmundede Palle (som rider shotgun i gul regnfrakke på billedet). Jeg spørger Volkmar om ikke også de hjælper biler ud af mudderet og den slags. "Biler?", siger Volkmar, "kan du se nogen biler her?". Jeg kigger ud over vandspejlet, og udpeger en autoantenne, der stikker op af vandet. Dette mener Volkmar er en snorkel. "Vi har ikke set nogen biler".
Jeg giver ham ret; det er jo top-professionelle reddere.
0 Comments:
Skicka en kommentar
<< Home