onsdag, juli 04, 2007

Blog Party #5: En mini-storby på kanten af Graven



Jeg er på udgang, som mange andre. Der er noget der skal ordnes Outside. Nogen skal bare lige hjem og blive mindet om hvordan noget der ikke lugter, lu
gter; andre skal på arbejde. Jeg er på vej mod Nørrebro, og det går op for mig at Roskilde Festival langt hen af vejen er bygget op som en lille storby. Desværre en mini-storby på kanten af graven.

Når man er på "udgang" fra R-BAM (Roskildes Beskyttede Afdeling for Musikbelastede), og stiger ud af toget på Nørreport, er alt mistænkeligt normalt. Ingen mudder, ingen sanseløst fulde gymnasieelever der vakler og falder, falder og vakler, ingen rappe piger med mudder næsten op til deres hotpants, ingen kakafoni af happy tomgangstekno og dødsmetal, bare almindelige danske borgere der futter rundt i onsdagens u-eventyrlige hverdag. Meget mærkelig by, København. Her tisser man ikke op af hegnet.



Næ, jeg bor sandelig et andet sted i denne uge: Festival Town, og den ligner København en smule mere end lidt. Lad os kigge ganske kort på byplanen:

1. City (J)

I "City" (hvor The Yapping Dogs lejren holder til), er der knald på døgnet rundt. Man kan høre to diskoteker og utallige hjemmebyggede boomboxe, og musikken slukker tidligt om morgenen. Van Damme Camp bor her, alt er tæt på --- bad, mad, tislugt, butikker, biograf, indgang til festivalplads, mobilopladning... pigerne har mere trendy tøj, og mere fordærvet tankegang. Højt, tæt, intenst, overfladisk og enerverende. Her er grundpriserne skyhøje: prisen regnes ud fra hvor hårdt der skal slås for hver kvadrameter når teltene sættes op søndag morgen.

2. Brokvartererne (Vest)
På den anden side af broen, ligger vest. Her er der masser af fikse (og superhamrende ufikse) butikker med batikgejl, militærhuer, spejder-accessories... the lot (forresten utroligt så populær spejderstyle er når det regner, så er de lige pludselig cool nok -- tjikker likker tjikker likker tjav tjav tjav). Som Nørrebro er Vest-centralområdet lige ved gangbroen, campingpladsens spisekammer, bare med lidt mere spredning i nationaliteterne. Der er også dyrt, men ikke helt så slemt som inde foran hovedindgangene på Østsiden.

3. Yderkvarterer (Syd, Vest)
Kommer man lidt længere ud, er farten en smule taget af. Der er stadig mærkelige områder med mærkelige mennesker, men generelt en smule mere grønt græs. En sjov blanding af lidt trashede steder og børnevenlige områder, hvor der indimellem er ægte børn. Dette er generelt dem der ikke var på pletten lørdag morgen, enten fordi de ikke nåede det, eller ikke synes at det er SÅ vigtigt at ligge lige ved siden af 2-3 permanente, døgnåbne technofester. Så er der jo den dejlige sø, hvor der har været undervands-koncerter og en del badegæster (trods vejret). Lidt mere idyllisk, lidt mere rart.

4. Provinsen
I provinsen er der efter sigende langt mere roligt og fredeligt (selvom der vist er problemer med vand-mængder). Her kan man campe hvis man gerne vil sove om natten. Problemet er man skal 7 km med shuttlebus for at komme ind til festivalen. Hvordan kan det være at det hvert år bliver sværere og sværere at få plads til campisterne?

NÅ, for søren... der stødte jeg lige ind i min kæphest, så den vil jeg lige ride en tur på.

5. Verdens mest malplacerede grusgrav
Det mest ulækre ved RF er uden diskussion den gigantiske grusgrav der år for år spiser mere af festivalområdet, føj for hedehuse hule helvede, at der ikke er muligt at dæmme op for denne ufattelige usmalige undergravning af et af de absolutte højdepunkter i dansk kultur.

Ude i verden er der ganske få ting der adskiller Danmark fra den totale anonymitet: Laudrup, Christiania, Mary, Den Lille Havfrue, Ungdomshuset og Roskilde Festival.

Lad os se lave den der status ting:

...Laudrup: har vi ekspederet, fordi han ikke var god nok som fodboldtræner, og var for ambitiøs. Hvad tror han er?
...Christiania: er ved at få sideskilning, slips og siliconepatter, og blive udloddet til snotrige hippie-yuppies med hang til malerisk fortid. Snart ser man vel Christianitter opføre små tableauer for turisterne, foran "The Loppen - authentic Christiania restaurant".
...Mary: staklen blev gjort gravid i det øjeblik hun satte foden på dansk grund. Man kunne have budt hende en kop kaffe først. Nå, hun klarer sig nok.
...Den Lilla Havfrue: er blevet halshugget, overmalet og overbegloet af hundrede tusinde liderlige japanere. Sikke en uhøflig behandling den lille grå haletudse bliver udsat for.
...Ungdomshuset: knaaaaaaaaaaas. No more spas.
...Roskilde Festival: bliver spist levende af en grusgrav. En grusgrav! Politikerne kalder det prioritering, jeg kalder det planarisering.

HALLOO - hvordan synes I selv det går?
Hvad er der tilbage når gaffeltrucksene har været der mulet Danmarks bedste fest? Ikke så meget andet end et hul i jorden, næppe værd at skrive hjem om til resten af verden.

Så inden RF bliver høvlet ned og lakeret 3 gange, vil jeg gerne opfordre alle til at opleve Festival Town, inden den også kommer på Arkæologisk Museum, som et offer for pervers og planløs planlægning, lige der imellem montrene "selvstændig tænkning" og "kreativitet".

Psykologisk Have er en flot lejr på RF, der har lavet en fin lille model af Orange Scene. Måske kan Arkæologisk Museum låne den til deres udstilling, når den ægte vare er skvattet i hullet?

Eller måske er det mere nærliggende her.