Blog Party #8: Festivalen der alligevel fløj

Torsdag gik festivalen gik i knæ under vandmassernes pres (70 millioner liter), men fredag og lørdag holdt det nogenlunde tørt, og så var fest-kolossen på lerfødder tilbage på benene igen. Utroligt, mirakuløst, men sommetider skal man bare tro på det... så kan man flyve.

De 25000 medarbejdere har knoklet som bæster i regnen for at holde alting kørende, og festivalledelsen har i år været oppe på mærkerne for at forhindre et totalt sammenbrud. Intet mindre end en fantastisk indsats. Natten igennem kæmper slamsugere for at fjerne de 100 millioner liter vand der er faldet i ugen, "rundt regnet", mens ledelsen opretter nye parkeringspladser, inviterer oversvømmede gæster til at sove i koncertteltene, og spreder tonsvis af savsmuld, træfliser, grus ud for at stabilisere underlaget. Overalt er hjælper folk på vagt festivalen et nyt, tungt skridt videre i mudderet. I forhold til det bitre regnår 2004 virker festivalen '07 stærk, velforberedt, i topform, og det kan mærkes på stemningen: den er god og positiv, og politiet har ikke noget at lave...
Søndag morgen kl 9 kørte "hegn-rave" festen ved indgang Øst videre - det siger vist det hele. Gennem hele ugen har omkring 20 ravers hoppet/danset/dinglet til mere og mere smadrede beats fra deres hjemmebyggede monster-bilstereo-boombox.

Festivalen der fløj - alligevel

Som afslutning på min blog fra Roskilde Festival har jeg her et par billeder, jeg synes symboliserer RF2007. En af drengene fra nabolejren, en lykkeligt grinende ung mand fra Næstved, var tidligere i ugen et smut i København for at besøge en veninde. Da han bukkede sig ned for at samle noget op, klappede hans lunge pludselig sammen, og kort efter var han på sygehuset. Det er ekstremt sjældent det sker, men han var heldig, sagde de. At han lige var i København. Fredag var han tilbage på pladsen hvor han forsøgte at sætte et telt op som en drage - ikke det mest fornuftige at gøre når man lige har været ved at stille gummistøvlerne.

Og så kan telte jo ikke flyve. Helt ærligt: teltet er for det første ikke en drage, det er for tungt, for vådt, for beskidt. Men drengene gav ikke op, og så fløj teltet sgu alligevel til sidst. Ikke så længe og ikke så flot, men det fløj.

Et kort øjeblik, hævet over mudderet, kun båret oppe af vinden, og holdt i stram snor af en ukuelig festivalgæst.

Således fløj også Roskilde festivalen 07.