Oraklet på Dyrskuepladsen
På teltpladsen de støvede syner. Der er ført en stejl stige direkte ned i hypofysen på den kollektive opfindsomhed. Teltpladsens gæster kravler ned af stigen med hver deres kop i hånden og de kommer op med vilde øjne, vilde ideer, vælter rundt i støv, pap, gammelt lærred til en lugt af røg, støv og pis, der fremover vil ramme dem som et syre-flashback ved lugten af grill og støv i høj varme.
Der er undtagelsestilstand så langt øjet rækker. En lejr af lykkelige flygtninge. Med hver bevægelse glider de længere ind i en sammenhæng, hvor man glemmer sig selv, opnår sig selv. Det er ren, vedvarende glæde og set fra en anden synsvinkel - det sværeste i verden. Det er dét Roskilde stiller til rådighed. Det er dét, som de 75.000 teltgæster stiller til rådighed - sjældent bedre end i år.
Går man på den anden side ind i mediebyen! God damn for et synkende bordello af selvhøjtidelighed. Af imposante hierarkier - af banale statusoplevelser - en ultimativ flora af påholdenhed. En uendelig inspiration til aldrig at give slip. Det sære er, at alle tilsyneladende føler den samme trætte væmmelse. Men atmosfæren opstår alligevel. Osmose. Egoer svulmer - klækker i varmen til smagen af Smirnoff Ice.
Og midt mellem himmel og helvede har vi limbo - festivalpladsen. Når koncerterne på Roskilde rammer, kan man tanke op til et helt år eller gå emotionelt rabundus på en enkelt times hudløse oplevelser. Make or break you. År efter år. Du kan - midt på pladsen og konfronteret med den rette stemning - blive nødt til at tage hele dit liv op til revision. Oraklet på Dyrskuepladsen.
Der er undtagelsestilstand så langt øjet rækker. En lejr af lykkelige flygtninge. Med hver bevægelse glider de længere ind i en sammenhæng, hvor man glemmer sig selv, opnår sig selv. Det er ren, vedvarende glæde og set fra en anden synsvinkel - det sværeste i verden. Det er dét Roskilde stiller til rådighed. Det er dét, som de 75.000 teltgæster stiller til rådighed - sjældent bedre end i år.
Går man på den anden side ind i mediebyen! God damn for et synkende bordello af selvhøjtidelighed. Af imposante hierarkier - af banale statusoplevelser - en ultimativ flora af påholdenhed. En uendelig inspiration til aldrig at give slip. Det sære er, at alle tilsyneladende føler den samme trætte væmmelse. Men atmosfæren opstår alligevel. Osmose. Egoer svulmer - klækker i varmen til smagen af Smirnoff Ice.
Og midt mellem himmel og helvede har vi limbo - festivalpladsen. Når koncerterne på Roskilde rammer, kan man tanke op til et helt år eller gå emotionelt rabundus på en enkelt times hudløse oplevelser. Make or break you. År efter år. Du kan - midt på pladsen og konfronteret med den rette stemning - blive nødt til at tage hele dit liv op til revision. Oraklet på Dyrskuepladsen.
posted by Martin Buck at 10:00
1 Comments:
Ikke meget at tilføje. Du rammer den på kornet. I år var en fantastisk oplevelse. På gode år er der 1, måske 2, 3 når det går højt top oplevelser. Jeg kan nævne fire i år. Da jeg som SkeletManden blev overfaldet af en komplet fremmed pige, der vil røre min gane med sin tunge. Da jeg gik kold under et telt og vågnede komplet uvidende om hvor eller hvem, jeg var. Eller da jeg græd til den nye lydsætning på Potemkin Panserkrydseren. Eller da Front 242 endelig gik op i en højere enhed. Fuck, der er flere. Om morgenen på lejr L, når jeg stod op fra mit telt, og nærmest befandt mig midt på en strand.
Men alle disse individuelle oplevelser var kun mulige, fordi alt gik op i en højere enhed i år.
Jeg ville ikke bytte mit trailer trash armbånd for det fineste backstage armbånd.
Hvad fanden skulle jeg bruge *det* til ?!?
Skicka en kommentar
<< Home