Roskilde: trailer trash upper class clash
Roskilde excellerer i modsætninger.
En søndag som idag er et godt eksempel. En uges varme og urinstøv har forvandlet en god portion af landets ungdom til hostende, øldrukne, trash campister, der trækker bukserne ned hvor de står når de skal af med øllen, og lader det hele hænge ud. Selv uden regn og mudder ligner campsite en scene fra Tjernobyl, og ikke mindst de giftige skyer af tis medvirker til at give fornemmelsen af fordærv fordærvet kød på.
Værre er det ikke. Denne søndag har også et historisk stærkt program, hvor navne som Placebo, Kaiser Chiefs, Arctic Monkeys, Franz Ferdinand og ikke mindst Jack Whites nye band, Raconteurs. Alle bands med radiohits, pondus og masser af fans. Hvad så med Goldfrapp, Coldcut og Killl? Sammen med de andre bare almindeligt spændende navne, burde det være nok. Størst er måske at Roger Waters opfører evergoldengreen albummet Dark Side of The Moon, i surround sound at bedømme efter de talrige nye højttalertårne der har rejst sig af støvet i nattens løb.
Dette sammen med det gode vejr og "ingen begrænsninger på søndagsbilletterne" gør at renskurede børnefamilier, pensionister, gamle syrehoveder, alle dem der ikke havde tid, vælter ind i al deres unaturligt hygiejniske og sommerferielignende skinnen. Halvt døde sortklædte fra vores nabolande sover ved "renden" mens to blomstrede plejehjems oldemødre stavrer forbi mens de kigger i programmet.
Men de fleste af trashcampisterne ved godt at festen er ved at være forbi. De tre fjerdedele gør sig mentalt klar til at vende tilbage til civilisationen. Der pakkes sammen i lejrerne, og der drikkes mere cola end tuborg. Den sidste fjerdedel gør sig til gengæld klar til en aften hvor hæmningerne endeligt går op i røg, og telte, pavilloner, madrasser og alt muligt andet smadres, brændes i et desperat forsøg på at holde realiteterne ude så længe som muligt.
Efter Roger Waters når floden af dødtrætte og bodycrashede gæster skal hjem, bliver de sidste hardcore white trash vrag hængende mellem bunker af affald. De ruller sig som flodheste i sølet en sidste gang, inden de bliver kørt væk af bulldozerne sammen med de sorte sække.
Farvel til en fantastisk vellykket festival.
Søndagen er noget for sig selv.
En søndag som idag er et godt eksempel. En uges varme og urinstøv har forvandlet en god portion af landets ungdom til hostende, øldrukne, trash campister, der trækker bukserne ned hvor de står når de skal af med øllen, og lader det hele hænge ud. Selv uden regn og mudder ligner campsite en scene fra Tjernobyl, og ikke mindst de giftige skyer af tis medvirker til at give fornemmelsen af fordærv fordærvet kød på.
Værre er det ikke. Denne søndag har også et historisk stærkt program, hvor navne som Placebo, Kaiser Chiefs, Arctic Monkeys, Franz Ferdinand og ikke mindst Jack Whites nye band, Raconteurs. Alle bands med radiohits, pondus og masser af fans. Hvad så med Goldfrapp, Coldcut og Killl? Sammen med de andre bare almindeligt spændende navne, burde det være nok. Størst er måske at Roger Waters opfører evergoldengreen albummet Dark Side of The Moon, i surround sound at bedømme efter de talrige nye højttalertårne der har rejst sig af støvet i nattens løb.
Dette sammen med det gode vejr og "ingen begrænsninger på søndagsbilletterne" gør at renskurede børnefamilier, pensionister, gamle syrehoveder, alle dem der ikke havde tid, vælter ind i al deres unaturligt hygiejniske og sommerferielignende skinnen. Halvt døde sortklædte fra vores nabolande sover ved "renden" mens to blomstrede plejehjems oldemødre stavrer forbi mens de kigger i programmet.
Men de fleste af trashcampisterne ved godt at festen er ved at være forbi. De tre fjerdedele gør sig mentalt klar til at vende tilbage til civilisationen. Der pakkes sammen i lejrerne, og der drikkes mere cola end tuborg. Den sidste fjerdedel gør sig til gengæld klar til en aften hvor hæmningerne endeligt går op i røg, og telte, pavilloner, madrasser og alt muligt andet smadres, brændes i et desperat forsøg på at holde realiteterne ude så længe som muligt.
Efter Roger Waters når floden af dødtrætte og bodycrashede gæster skal hjem, bliver de sidste hardcore white trash vrag hængende mellem bunker af affald. De ruller sig som flodheste i sølet en sidste gang, inden de bliver kørt væk af bulldozerne sammen med de sorte sække.
Farvel til en fantastisk vellykket festival.
Søndagen er noget for sig selv.
0 Comments:
Skicka en kommentar
<< Home