Skaterboyz in Da Zun (whatever)
Dumpe drøn fra DJ mikses med konferenciens kornede kommentarer, vi er på Skaterbanen, hvor ranglede knægte dyster i kunsten at give tyngdekraften tæv, mens de balancerer på et spækbrædt med hjul under. Det er vist semifinaler (whatever), solen skinner en del. Pigerne kigger vurderende på ungersvendene på banen, men om det er akrobatikken eller anatomien der spottes, skal jeg ikke kunne sige. Der er godt fyldt med tilskuere, der hænger rundt om gryder, halfpipes, grind rails, fun boks, jumpramps (jeg aner ikke hvad disse ord betyder, jeg har bare googlet "skaterbane"). Sikkerhedsudstyr er out, og jeg når at se 3-4 spektakulære styrt, der heldigvis er uden større blodsudgydelser. Hele arrangementets tilbagelænede stil indfanges af konferencierens afslutning... "Yo... that was that ... come back and see the finals in half an hour... or an hour ... or whatever". Superfed slacker stemning på skaterbanen... check it out.
0 Comments:
Skicka en kommentar
<< Home