Flugten til Guantanamo

Vi har set de trøstesløse billeder på TV. Bag høje pigtrådshegn er hundreder navnløse samlet, iklædt samme Orange tøj, for at blive udsat for umenneskeligt høje lyde, blive tvunget til at sidde i samme stilling i timevis, til at stå op i klaustrofobiske tætpakkede mørke telte, til at nå bunden af eksistens. Når de omsider vender hjem er de i en sørgelig forfatning. Vagterne passer på at basens daglige "rutiner" følges til punkt og prikke.

Der er dog et par enkelte væsentlige forskelle på Rostanamo, Nordens Bedste Musikfestival, og Guantanamo, den afskyelige, betændte bums midt på næsen af Verdens Største Demokrati.

1) Gæsterne har betalt egne penge for adgang og er selv rejst hertil.
2) De står i kø udenfor hegnet og jubler
3) Når portene går op vælter "fangerne" sanseløst lykkelige ind i "basen" og finder selv plads så tæt på giganthøjttalerne de kan komme, klar til at få indvoldene rystet af infravibrationer
4) TV må gerne filme det, og der er endda snesevis af fotografer med Orange kasketter
5) De skal smides ud af basen, kicking and screaming
6) Den Orange farve er ikke valgt for nemmere at kunne fange folk når de flygter, men en happening imod OL i Kina, The Color Orange.

Portene gik omsider op og den fredfyldte dyrskueplads fyldes gradvist til randen.

Velkommen til det omvendte Guantanamo. Åbent fra torsdag kl. 17.00.