Pilgrimz færd med bakkenbarter og grisetryne

Det var så nummer TO metalkoncert jeg fik lokket pogo-Lars med til (den første var Vira). Lars har også fået en gnubbe tatovering, et stempel med "udansk" på armen, og har ligesom fået lidt længere hår. Poptøserne i lejren følger bekymret udviklingen.

Hvis Lars virkelig er ved at skifte den syrede, alternative eksperimenterende rockmusik ud med fuldfed folkemetal med svejsebriller og dynamitboller, så har mymusic bandet PILGRIMZ en stor del af æren. Et af DKs sjoveste, bedste, vildeste og mest velspillende rockbands i min optik. Vanvidsskift i tempo, fra det dybeste, mest slæbende mørke i asteroide krateret, til en sortmalet Tvindmølle med barberbladsskarpe vindmøllevinger som bandet egenhændet drejer rundt med håndsving som var det vindstyrke 13.

Chief of the Pilgrimz, den eklektiske Max, viste vejen til Mekka med giga-karismatisk jernvilje. Skiftevis hyggesnak med bandet og publikum ("Jeg ved godt jeg ikke må, jeg ved godt jeg ikke må, men kan jeg ikke få en liiiille bitte cirkel her foran scenen"), og brøøøøøøl ( de knivskarpe tekster debut albummet Boar Riders var ikke altid genkendelige). Som kongen stod han igen og igen ude blandt undersåtterne, urørlig og det modsatte på samme tid. De tre glade musikanter spillede som de besatte, fantastisk gode musikere de er.

Det var en blændende koncert med blændende opbakning fra publikum, og jeg mødte OFC Peter Melgaard, MyMusics mentale metalmelder (som havde fri) i selskab med et af hans favoritbands på den danskemetalscene, som iøvrigt ser ud til at have det rigtigt godt. Og så er Pavillonscenen den eneste med bar inde i teltet.

Metal er bredtfavnende folkemusik, som en yderst klarhovedet Max konstaterer i dialog med Isam B (!) tidligere på dagen, ved et af de mange arrangementer i YourSpace teltet.