Fest paa Reykjaviksk maner

Vi begynder at forstaa hvorfor Reykjavik er de haardt plagede celebrities favorit gaa i byen sted. Smaat, overskueligt, fyldt med cool, snakkesalige og non-ass-licking islaendinge, smukke piger, listige venues. Byen er saa lille at man hele tiden render ind i nogen man har snakket med. Snart er man best buddies, og snart har man 10 kontakter. En barejer vi moedte fortalte om soendagsfesten paa Dillon (som vi til hans store fortrydelse maatte baile ud af), hvor man kan rende ind i folk som Bjoerk og Harrison Ford, der begge kan finde paa at haenge ud her. Skoert.

Totalt bombede efter tre haarde dage kravlede vi ned til Nasa, der sandt at sige har vaeret det sted vi har opholdt sig mest - efter min mening et venue der er i klasse med Vega, og paa mange maader bedre organiseret. Alle kan se, god lyd, rig mulighed for at crowdsurfe eller sludre med vennerne, alt efter hvad man vil.

Vi havde faaet anbefalet Benny Crespos Gang, som ganske rigtigt leverede spaendende og festfyrig rock, med psykedeliske afstikkere. Isaer den kvindelige keyboardspiller fangede opmaerksomheden, naar hun steg til mikrofonen. Hun hedder Ila som soloartist, og det betyder "Puke". Maaske er de ikke helt saa gode til det med navne, som til at spille. HEY ROSKILDE, HVIS I LAESER DET HER, SAA BOOK FLERE ISLANDSKE BANDS. DE SPILLER BEDRE!

Ogsaa Fields (UK) med en Islaendsk gudinde som co-vokalist (det er aabenbart det man skal) imponerede med gode sange og et veloplagt optraeden. Knap saa metalpraeget som programmet aftenen foer, men begge navne der uden problemer kunne vaelte de fleste Roskilde bands af scenen. Herefter vaeltede vi ind i stadig flere og flere dansktalende islaendinge der fortalte hvor meget de elskede Danmark og danskere, og boed paa (ekstremt dyre) oel og shots. Trods den gode musik (!) gik aftenen herfra mere og mere op i hygge og druk.

Et kort besoeg hos Brazilian Girls, et af de to store navne der spillede samtidigt kl. 00:00 (vi havde paa forhaand opgivet Kaiser Chiefs) virkede lidt kedeligt med deres bloede house pop, saa vi smuttede til Gaukurinn hvor danske WhoMadeWho satte enhver tvivl paa plads omkring deres live formaaen. Jeg husker Spot 2006 hvor de ikke just spillede deres mest tigthe set, uden deres saedvanlige trommeslager filur (fra bandet Filur). I Reykjavik var der ingen costumer, men totalt hammer droen paa de tre glade drenge, der spillede roeven ud af bukserne og fik salen til at synge med. En lidt haardere kant og knap saa meget fistel stemme klaedte numrene, der blev til en perleraekke af partytraeffere. Lige hvad der skal til for at give 3 timers ekstra energi.

De staerkt hypede Spectrum (UK) virkede smadrede og uoplagte, tighte som morfars lange underbukser, oev for et kedeligt show.

Aftenen sluttede med nine elevens, et old skool heavy metal band med rigtigt langt haar, bare maver og AC/DC guitar, der spillede som Motorhead meets tidlig Metallica. Efter 2 numre havde 10-15 af de lokale og meget medlevende supporters (desvaerre ingen af pigerne) smidt overdelen, og saa fandt nine elevenths det sjette gear frem. Der var tilskuere paa scenen for at broele med og spille trommer, og det rasede derudaf som en hel konvoj af trucks. Som en af de lokale sagde, "hey vi har haft mange danske bands heroppe, de lyder som gymnasierock ved siden af det her". Nine elevens hoerte bestemt ikke til et af de mange originale indslag ved Airwaves, men paa det tidspunkt var det helt, helt ok med noget helt almindeligt heavy.

Over and out, snart letter flyet.

Dr. Spock and friends

"Why are there so many bands in Reykvavik" spurgte jeg en lokal musiker. "Theres is nothing else to do". En anden side af sagen er at musik faar helhjertet stoette af alle, inklusive myndigheder. Musik er en af Islands maader at profilere sig internationalt.

Fredag aften paa Airwaves festivalen, propfyldt med hjerteskaerende mustsees; aldrig har jeg vaeret til en festival med mere taetpakket guf. Haardt og ubarmhjertigt. Et positivt problem.

Ikke mindst for de stakkels bands der alle proever at vaere mere unikke, ekstreme, opmaerksomhedsskabende end de andre. Kerrangg! aftenen paa Nasa boed blandt andet paa I Adapt, et tight, velspillende og temmeligt originalt hard rock/heavy metal band der som afslutningsnummer tog tre meget veltrimmede dansepiger i cheerleader outfit paa scenen til massiv jubel blandt publikum. Man skal aldrig gaa foer det sidste nummer.

Det gjorde vi saa da Sign spillede. De fire hair-metal rockere var som taget ud af en senfirser mædl scene, med langt tuperet haar, dramatiske armbevaegelser - som min ledsager - rutinerede heavy spotter toert bemærkede, var alt som i gamle dage paa naer at taljen paa bukserne sad meget, meget lavere. De spillede godt, deres omfattende intoxinering taget i betragtning, og vi hoerte saa at forsangeren efter vi var smuttet videre havde slaaet sig selv gentagne gange med mikrofonen, indtil det bloedte. Bare for lige at understrege pointen havde guitaristen saa smaekket den ellers temmelig teenageidol agtige (taenk Mabel) forsanger to solide gok med guitaren (!). Jep, med guitaren, stakkels guitar, og stakkels Zorbel. Man skal aldrig gaa foer sidste nummer.

En ekstrem taetpakket cafe boed paa kitchet berliner camp fra Khan of Finland, der ikke har noget med Finland at goere. "Trommeslageren" spillede effektivt human beatbox staaende paa en stol mens han styrede sin mixer pult og controllere med taerne, og Khan himself havde laeder straps og kaninoerer paa. Det bizzarre band havde med deres groovy loejser sange godt fat i et meget entusiastisk publikum, der skiftevis skreg "we love you" og "we hate you", og forlangte mere musik samt flere kaninoerer. Meget underligt.

Den fantastisk karismatiske forsangerinde Ninja i spidsen for The Go! Team (UK), var med et afsindigt opbud af aerobic energi og cheerleader karisma en ren orkan, og publikum var blaest helt til party land, det var tvangs sing along og ofrene elskede det. Topunderholdende show, smaakedelig musik.

Endeligt, til sidst, efter par stopovers her og der, sluttede aftenen med Reykvavik bandet Dr. Spock, som har vaeret festivalens bedste oplevelse hidtil. En 110 kg toendeformet mand med tatoveringer overalt og mohikanerfrisure i spidsen for et topprofessionelt metal/rock/reggae/ska/punk/tekno band der ikke har noget problem med at rode alting sammen i samme sang. Nok et af de mest haesblaesende shows jeg har set laenge. Hans sidekick, en fyr der med overskaeg og hentehaar lignede en slags hippie professor paa et Universitet i San Fransisco skreg med paa de faengende slagnumre, iklaedt lyseroed spandex fra top til taa. Saaden var det hele vejen igennem. Den ene mere skingrende skoere og medrivende sang rasede afsted, mens bandet kastede lyseroede opvaskehandsker ud i hundredevis. Det var specielt at se en hel koncertsal vise "heavyhorn" tegnet med lyseroede opvaskehandsker. Blaendende spillet, godt materiale, originalt, musik for hjernen og jernet.

YEAARGGGHGHGH

Idag er vi traette, og hang ud i den kaempestore termiske pool, Den Blaa Lagune, hvor 5-600 festival gaester til hangover party boblede rundt i det klare solskin (og 4-5 grader luft), men i vand der var lige omkring de 40 grader, mens DJ Klovn (DK) og andre spillede chill, lounge og house af skiftende kvalitet. Ganske ok og tilpas syret maade at tilbringe en toemmermandsplaget loerdag, mens batterierne lades op til den sidste aften i Elverland.

Paa talentjagt med Fricke

Island er et relativt stort land i areal, 2.5 gange saa stort som Danmark, men med kun 300000 vindblaeste indbyggere en tyndtbefolket sag. Efter i 1000 aar at have klynger sig til klipperne, taesket dagligt af en vild og voldsom natur, regnet soender og sammen, frosset til isterninger, overhaeldt med lava, og ude af stand til at besoege sin nabo uden bjergbestigningsudstyr er Islændingene idag en del af et moderne samfund - saadan da. Islaendinge er kendt for at vaere meget overtroiske; veje bliver lagt om for ikke at genere "de smaa folk" og elverfolkene. Ikke fordi man tror paa dem, men det kan man jo lige saa godt. Bare fordi de ikke eksisterer er de ikke sjove at faa paa nakken. Det oldnordiske sprog der stort set ikke har forandret sig i 1000 aar, giver sig udtryk i besynderlige navne som kunne vaere hentet ud af Ringenes Herre: Haldorr, Myrasyssla, Bandalag Íslenskra Skáta, Ásatrú, og mere mærkværdige som Vesturbæ og Gyltte Urinkött.

Et faktum er det at der i Reykvavik er et frodigt musik miljoe - en kontrast til det ubarmhjertige klima. Og musikklimaet er det ikke noget bedre tidspunkt til at tage temperaturen paa end Airwaves festivalen. En perlerække af internationale og især Islandske

Om eftermiddagen proevede jeg lidt random walk: gaa rundt i gaderne og navigere efter oererne - pludselig inde i en lille bitte organic cafe, og hoere hardcore punk paa en 3 kvadratmeter stor scene med publikum saa taet paa bandet, at de naesten stoedte hovederne sammen naar de headbangede. Det bliver ikke mere organisk. En halv time efter i posthusets kaelder, hvor 3 mennesker sad og lyttede til et band der hoevlede ubehjælpsom indienumre af.

Paa Airwaves torsdag var jeg alene afsted i fuld firspring for at naa starten paa postrock bandet Miri. Rock uden vokal er mig lidt imod, men som regel er postrockere gode musikere. Miri spillede et ekstremt veloplagt, opfindsomt og storladent saet, med lige dele syrede skala loeb og "konstrueret/dekonstrueret" rock, blandet med intense passager der naermede sig en heftig gang stoejrock. En fantastisk positiv og levende energi praegede drengene med en fabelagtigt spillende bassist i centrum. Jeg opdagede pludselig at manden der stod og vippede med foedderne og smilede, var David Fricke, den sagnomspundne Rolling Stone journalist der med sin forkaerlighed for nordiske toner har vaeret staerkt medvirkende til Junior Senior og Raveonettes internationale eventyr og anderkendelse. En flink og nede paa jorden fyr med en pegefinger der (indimellem) kan goere musik til guld. Han havde faaet tippet Miri af en ven, og var blevet meget overrasket over hvor gode de var. De femte medlem af Miri scratchede paa en gammeldags spolebaandoptager, og det loed dejligt maerkeligt, blev vi enige om. Inden jeg havde naaet at stikke ham 10 demo CDer og en MyMusic brochure havde hans venner fundet ham og trukket ham videre ud i den islandske aften. Miri, tænkte jeg. Maa hellere holde oeje med dem.

Aftenen gik slag i slag, langt flere pletskud end onsdag aftens lidt matte og amatöragtige koncerter. Original og slagfast rock n roll, med anarkistiske indslag i læssevis.

Flashes of taste:

Æla med en meget höj forsanger, der i löbet af koncerten sögte op paa de höjeste punkter han kunne naa (med wireless guitar). Koncerten sluttede med et nummer hvor han balancerede paa rækværket mens guitarriffet körte og körte, og til sidst hoppede 2.5 meter ned paa dansegulvet uden at riffet hakkede mere end et taktslag. Sjovt og energisk, max live fiesta.

Skata, der havde klædt sig ud i laboratie-heldragter, og svedte som sindssyge under et meget energipræget funkpunk show, der gav mindelser om MyMusics egen Plök.

Aftenens absolutte höjdepunk(t) var Reykvavik der bestaar af fire filosofi studerende og en dödsmetalbassist, der uden tvivl vandt aftenens konkurrence i gaa mest amok paa scenen. Forsangeren, en lille vips med lyst haar og trendy fuldskæg man sagtens kunne forestille sig paa en cafe med en Sartre bog og en Latte, slog næsten sig selv i stykker med en indlevelse der tangerede Iggy Pop paa en god dag. Yeaarrgh. Skarpe, velleverede numreSamtidigt var det tight og forbandet medrivende powerrock der virkeligt imponerede. Klart et bud til naeste aars Roskilde Festival.

Herefter var der fest med Datarock, en udvidet norsk duo der med diskoelectro tresser firser halvfemser bastard musik og langt haar i oejnene, trak oceaner af ikke ret hoeje piger frem mod scenen. Festen var lige i oejet trods halvfalske vokaler, og blandede musikalske praestationer. De er bare saa cool, er de saa. Musikstilen minder ikke saa lidt om WhoMadeWho, som vi stadig har til gode at se paa Airwaves.

Efter at have hoert det svenske upcoming navn "Love Is All" spille Yeah Yeah Yeah lignende rock, med knap saa meget gnist og kitchet energi, gik turen ligesom onsdag til Pravda, med Drum n Bass, der igen holdt et hoejt niveau. Der er aabenbart gang i breakbeats paa island, og hjemsiden breakbeat.is giver et godt overblik over hvad der foregaar - desvaerre paa islandsk. Men hey, det er jo bare saadan dansk saa ud for 800 aar siden saa hvor svaert kan det vaere.

Links:
Miri: http://www.myspace.com/mirimusic
Skatar: www.myspace.com/skatar
Reykvavik: www.myspace.com/reykjaviktheband
Datarock: www.datarock.no
Love Is All: http://www.love-is-all.com/
Breakbeats and dnb: breakbeat.is

Rokk i Reykvavik

Iceland Airwaves er en lille men uhyre spændende festival, der paa mange maader minder om Spot i Aarhus. Der er et kraftigt fokus paa lokale bands, der her faar en unik chance for at fyre et kort sæt af i hovedet paa gæster fra hele verden. Sidste aar naaede Airwaves en stoerrelse der gjorde at ledelsen besluttede sig for at reducere antallet af gaester. I aar er programmet med internationale navne som Kaiser Chiefs, We Are Scientists, The Go! Team, Metric, Brazilian Days, Datarock, vores eget party houserock band WhoMadeWho samt naturligvis lokale stjerner som Mugison stærkt, og der relativt lidt trængsel ved spillesteder, cafeer og spisesteder.
Med otte officielle venues og over tyve off-venues samlet paa et lille omraade, summer den lille hovedstad af musik og musikfans. Yeah! Festival paa foerste klasse. Men koldt.

Selv om det er sjovt at de store navne kan trækkes til det kolde nord, er det alligevel det mest spændende om man kan spotte det næste nye navn fra det lille musiktossede land, som siden Bjoerks gennembrud har haft hele musikverdens bevaagenhed. Whos next?

Onsdag aften maatte vi checke Hotpants ud, der var annonceret som en strengeinficeret, quirky electropunk duo. Drengene gik paa med krum hals og begrænset talent i det lille, tighte Grand Rokk, 1ste etage ovenpaa en sportsbar. Der blev skraalet længe og hoejt paa minimalistiske electro og breakbeats fra et större antal vintage rytmebokse og elektroniske papkasse instrumenter. Vi blev enige om at ideerne var gode, men at det nok ikke var dem der skulle bidrage til Islands i forvejen sunde betalingsbalance.

Midt i alt-country bandet Mugsefjuns skarpe og smukke lyde, loeb vores damp opmærksomhed desværre ud og vi roeg videre til Gaukurinn, et noget stoerre og mere fyldt spillested, laengere nede af "stroeget". Her imponerede The Telepathetics med deres tekniske kunnen, men ikke med deres sange der var ok, men ikke kom meget udenfor slipstroemmen af nye engelske brit-power-pop bands. Det loed fint, men der var ikke noget nyt i det meget unge bands emo-staccato guitarrock. Det naeste band Hoffman havde lige spillet 2 minutter af et trucker grunge nummer, foer vi sluttede aftenen af med spaendende Drum n Bass og breakbeats fra Raychem paa den elektroniske venue Pravda. Yderst cool sammensætning af velkendte dnb-stunts og mere eksperimenterende, glitchede flik flak.

Saa slog de to timers tidsforskel og en lang haard dag ind, og vi maatte luske hjem allerede kl 23.00 uden at faa se We Are Scientists.

Imorgen, mere blog, og mere om elvere.