Sidste skud turboliv fra festivalpladsen

Søndagen var et langt festfyrværkeri, med Muse og Basement Jaxx som absolutte festmasters. Roskilde Festival brakes for nobody.

(Oranges lys fanget af Thomas Mose)

Blog Party #8: Festivalen der alligevel fløj

Torsdag gik festivalen gik i knæ under vandmassernes pres (70 millioner liter), men fredag og lørdag holdt det nogenlunde tørt, og så var fest-kolossen på lerfødder tilbage på benene igen. Utroligt, mirakuløst, men sommetider skal man bare tro på det... så kan man flyve.

De 25000 medarbejdere har knoklet som bæster i regnen for at holde alting kørende, og festivalledelsen har i år været oppe på mærkerne for at forhindre et totalt sammenbrud. Intet mindre end en fantastisk indsats. Natten igennem kæmper slamsugere for at fjerne de 100 millioner liter vand der er faldet i ugen, "rundt regnet", mens ledelsen opretter nye parkeringspladser, inviterer oversvømmede gæster til at sove i koncertteltene, og spreder tonsvis af savsmuld, træfliser, grus ud for at stabilisere underlaget. Overalt er hjælper folk på vagt festivalen et nyt, tungt skridt videre i mudderet. I forhold til det bitre regnår 2004 virker festivalen '07 stærk, velforberedt, i topform, og det kan mærkes på stemningen: den er god og positiv, og politiet har ikke noget at lave...
Søndag morgen kl 9 kørte "hegn-rave" festen ved indgang Øst videre - det siger vist det hele. Gennem hele ugen har omkring 20 ravers hoppet/danset/dinglet til mere og mere smadrede beats fra deres hjemmebyggede monster-bilstereo-boombox.

Festivalen der fløj - alligevel

Som afslutning på min blog fra Roskilde Festival har jeg her et par billeder, jeg synes symboliserer RF2007. En af drengene fra nabolejren, en lykkeligt grinende ung mand fra Næstved, var tidligere i ugen et smut i København for at besøge en veninde. Da han bukkede sig ned for at samle noget op, klappede hans lunge pludselig sammen, og kort efter var han på sygehuset. Det er ekstremt sjældent det sker, men han var heldig, sagde de. At han lige var i København. Fredag var han tilbage på pladsen hvor han forsøgte at sætte et telt op som en drage - ikke det mest fornuftige at gøre når man lige har været ved at stille gummistøvlerne.

Og så kan telte jo ikke flyve. Helt ærligt: teltet er for det første ikke en drage, det er for tungt, for vådt, for beskidt. Men drengene gav ikke op, og så fløj teltet sgu alligevel til sidst. Ikke så længe og ikke så flot, men det fløj.

Et kort øjeblik, hævet over mudderet, kun båret oppe af vinden, og holdt i stram snor af en ukuelig festivalgæst.

Således fløj også Roskilde festivalen 07.

Ud over kanten

Torsdag gik festivalen gik i knæ under vandmassernes pres, men fredag og lørdag holdt det nogenlunde tørt, og så var fest-kolossen på lerfødder tilbage på benene igen. Her tre opturs-glimt hvor musikken på vidt forskellig måde nåede ud over scenekanten.

Boris psykodronemetal med slaskende strenge
Det japanske drone-metal band Boris, spillede fredag en intens, rumlende og sært røvsparkende koncert, hvor den meget lille kvindelige guitarist havde stemt strengene så langt ned at hun kunne sjippe i dem. Monstrøse, slæbende langsomme, uendeligt dybe toner fra den sorteguitar, som så kæmpestor ud i forhold til hende. Intense energi udladninger, knaldende dobbelttrommer. Boris er et band der ikke gør noget halvt, og lyder ikke som noget andet... afslutningen på koncerten var et dybt repetitivt guitarriff der som en traktor kørte langsomt henover de indre organer. Folk gik amok, uden måske helt at vide hvad der foregik. Mens guitarerne snerrede og snerrede og snerrede, stillede trommeslageren sig ud til scenekanten og rakte hænderne op i sejrsrus.... mens jeg fumlede med kameraet fik jeg HOV pludselig manden i hovedet... holdt op af hundrede beskidte hænder surfede han lige en tur. Hvorfor ikke? Han er nok ikke så god til engelsk ("No Crowdsurfing")

Trost på randen af et nervøst kraniebrud
Dinglende på Twin-Towers sko, med kulsort hår og en halv flaske rødvin i hænderne, var Annika Trost et sort hul at se på. Halv komisk, halvt skræmmende, slingrede hun og hendes sammenbidte band igennem insisterende David Lynch lignende dunkel-pop-slagere. Publikum vidste tydeligvis ikke hvad de skulle mene om det bizarre show, hvor Trost først faldt/sprang ned blandt publikum, eller kravlede op på højttalerne i siden svajende ud over kanten mens hun flåede i det strakte mikrofonkabel i takt til det huggende beat. En koncert der balancerede på randen af et kraniebrud. Underlig, sort og sexet cabaret musik. Som afslutning gik bandet en efter en, mens keyboard og trombone spilleren fortsatte med at den samme skæve melodi. Til sidst stod den store kraftige mand alene tilbage med sit riff... igen...igen...igen... folk kiggede på ham, på hinanden og tilbage på ham ... endelig kom bandet så tilbage, samlede instrumenterne op og afsluttede nummeret og koncerten. Noget der var med til at løfte koncerten var teltet selv, Astoria, smukt, mørkt, rødt og fantastisk flot. Ekstremt stemningsfuldt og meget passende til musikken. Så er hun jo ret - lad os sige betagende - jeg ville ikke have noget imod at få hende i hovedet.

Band Ane: godmorgen sol.
Om lørdagen stod vi op til Trosts diamentrale modsætning, Band Ane, der i år var rykket fra Pavillon Junior til den nye scene Astoria. Jeg tror at konferencien fik sagt ordet "talent" mindst 10 gange i både intro og outro, og Ane Østergård må efterhånden være ved at brække sig over at blive kaldt "det nye håb", "Danmarks electronica-darling"... som sidste år havde hun sine tre venner med til at pumpe Anes knitrende kompositioner op med bas, trommer og korsang. En småtosset sammenblanding af iørefaldende toner, smukke synth melodier, harmonika - tunge technobeats og sprøde clicks. Uanset hvad man mener om musikken (som jeg synes er top) var det svært ikke at blive smittet af Anes fantastisk positive udstråling. På et tidspunkt spille Ane en af sine mere indadvendte numre, og de tre glade musikanter satte sig frem på scenekanten for at dingle med fødderne og skåle med publikum. Koncerten sluttede med et 8 minutter langt harddance-techno-et eller andet fyrværkeri, hvor de fire abekatte slap instrumenterne og dansede amok på scenen, til publikums jubel. Man skal være en bister gammel klatkage hvis man ikke kan finde smilet frem efter sådan en omgang.

Orange Seneskedehindebetændelse
HELDIGVIS missede jeg en masse koncerter på Orange Scene, eller Orange Sene... enhver bevægelse i det tykke mudder flår i mine hårdt prøvede sener. Medmindre man er i pitten er det koldt, træls og unforgiving at se koncerten på video på 1 km afstand, og de fleste band har ikke formatet eller viljen til at fylde kæmpescenen ud. Jeg kedede mig bravt til Red Hot Chili Floppers (Krudtet var vådt), Queens of the Old Age (spillede kun to gode numre) og Nephew (dark Vaders - sådan nogle ville jeg gerne have), og blev gennemblødt til Bjørk som ikke helt kunne varme mig med sine kompositioner for hyl og jagthorn. Kun uafhængighedssangen fra Volta fik pisket mit næsten frosne blod en smule op.

DESVÆRRE missede jeg CSS, som jeg fra alle har hørt var det største i år. Damn. Gal brasilliansk powerbitch punkshow med fantastisk forsanger. Øv.

Blob Party #7; morgenlyde og landskildpadder

Enhver ægte naturelsker ved hvordan det er at vågne op om morgenen i en skov, hvor dyrene langsomt vågner op... er det en vipstjært? er det et rådyr? er det en zebragøg? På Roskilde er der hver morgen Discovery Channel i Surround Sound.

Når man vågner, dvs. efter at de store sceners tons tunge kick er døet hen, en særlig fred. Det er her fuglene ville pippe (hvis der var nogen). I mangel af bedre hører man i perfekt surround sound high fidelity stemmer og lyde fra 40 lejre, som alle giver input til fantasien.

"FUCK! ejjj hvor mega klamt, nej, nej, nej, FUCK" - hvad var mon det? Noone knows som Queens of the Stone Age sang.

Et andet sted er der pludselig nogen der bliver rigtigt forpustede inde i deres telt, og så langsomt falder ned igen. Ja, der er mange der synes at det er ulækkert når man skal lytte til lyden af stenalder-parring, men jeg synes at lyden af folk der giver den gas i det fjerne er meget livsbekræftende.

Så er der vores semipolske nabolejr, hvor Pink Floyd kommer på kl. 08.00. Shine on Your Crazy Diamond... Min ven Jan bliver vækket af den gode musik og må kravle over de to andre teltmates, for at komme ud at tisse. ¨. Heldigvis har hans ribben det meget bedre nu.

Jan fortalte at hans ven, en Mejerist fra Hobro var kommet hjem til camping og opdagede at to bjældestive mennesker sov i hans sovepose, inde i hans telt, med gummistøvler på. Ovenikøbet løb der en rotte rundt i teltet!!! Mejeristen klagede sin nød til vagterne, som ringede til hovedkontoret. Her sagde de "hey, der, det er ingenting, tidligere idag pågreb vi en med en hel masse landskildpadder".... Okay, så vores mejerist var jo så rimeligt godt kørende med kun 1 rotte og 2 stiffs, han havde i det mindste et telt.

Roskilde festival som klarer skærene fantastisk godt, tilbyder i år at alle, hvis telt er skyllet væk, kan overnatte i Astoria teltet. Generelt må jeg give high five til RF, for at redde festen med super cool krise styring og planlægning. Efter en kaos nat hvor 75000 mennesker er blevet regnet halv ihjel, går man ud på et rent nyvasket toilet om morgenen, og spekulerer over hvordan det kan lade sig gøre........ respekt!

Roskilde Uber Alles!

Anarki eller kaos: det grå guld går amok

Jeg var torsdag med min lejrmate Jan på nostalgitrip til Odeon. Da jeg var knægt så jeg City X, Ads og Sods i Saltlageret, som bare var spillestedet for Rock. Det har måske været i 82.... Det var en stor koncert. Guitaristen Lars Top-Galia fra Ads, hoppede senere over til Sods, som senere blev til Sort Sol. City X var kontant konstant anti-establishment punk med skarpe tekster og guitar riffs, og blev opløst for længe siden. Muligvis ansporet af balladen om Ungdomshuset, blev de fornyligt gendannet og har i egen lettere grånende version smidt rollatoren, skruet op for oldschool punken... og nu, samlet igen, torsdag på Odeon, Roskilde, OI!

DET måtte Jan og mig selvfølgelig høre. lejrens feltmarskal Liza, som er vokset op med speedtrashheavy og ekstrem-nærdødsmetal i Nakskov, eller hvad Satan sådan noget hedder, og var ikke imponeret, og mente at det var mere punkteret end punk. Well, dengang kunne punk og heavy ikke rigtigt være i samme rum, så hvad kan man forvente fra sådan en heavytøs.

Men Jan og mig gik amok: endelig noget kvalitetsmusik. Som Dinosaurer På Dåseøl væltede vi durk ind i mængden af tyndarmede, 50 kg/stk unger-punks, som nok følte sig lidt trængt af det grå guld, nu både på og foran scenen (det er Jan med kasketten lige ved albuen til venstre) . Ægte "trip down memory lane"... fed koncert! City X spillede frisk derudaf, og jeg blev så kåd af pogo-dansen, at jeg umiddelbart efter koncerten spontant forsøgte at sparke fadøllen ud af hånden på Jan med et karatespark. Mine cirkelspark er normalt kirurgisk præcist. Normalt.

Istedet landede min muddertunge felt-støvle i ribbenene på Jan som krummede sig sammen som en bænkebider: han er temmelig stor og stærk, så jeg skyndte mig om at forsikre ham om at benet var gået af ved en fejltagelse. Vi var i al fald enige om at det var en kanon koncert.

Sorry kids, move over for the elder generation X!

Øjenvidnet, first person

PIS og LORT: MIN BARE RØV FLORERER PÅ NETTET!

Det skete i tirsdags. Jeg står foran Pavilion Junior og skal anmelde Detektivbyrån (megafed koncert), bøjer mig forover, roder i computertasken efter pen og papir og ja, jeg ved godt, jeg viser sprække bagtil, en ægte hængerøv med g-streng, men jeg er ærlig talt ligeglad. Hvad, jeg imidlertid ikke ved i foroverbøjede stund, er, at en gigantisk kameralinse peger direkte mod kalorius, lyssætningen er god, det bliver et brag af et Roskildefoto, et knips og nu er den bare røv foreviget.

Find Roskilderøven på nettet, jeg siger ikke hvor, men tager gerne imod lidet flaterende links!

Blog Party #6: Message to God

Ikke alle gik ned i mudderskreddet. Læs om et par lejre der holder næsen oven vande, og hør om The Yapping Dogs besked til Gud.

Første kloak-klasse.
På en lang spadseretur hvor fugtighedsprocenten var omkring 200 (100 indenfor, 100 udenfor) lykkedes det mig at sjappe ned til søen, hvor en række trendy og meget runde boliger var stillet op. Gæsterne havde i en designkonkurrence givet deres bud på hvordan et kloakrør kunne indrettes til fremtidens Roskilde bolig, og havde som præmie fået lov at indrette det og bo i det på festivalen. Tørre, lækre 1/2 værelses lejligheder, nul faciliteter, men max coolfactor. Fik jeg sagt at de var tørre? Jeg interviewede to meget afslappede kloak-celebrities, Linda og Runa, der chillede i deres tørre varme hobbitbo. Jeg har desværre smidt noterne væk (lidt på grund af den høje fugtighedsprocent) og har glemt hvad de sagde, men vi var vist rundt at kigge på et par af labre kloakrør. Not bad! (engelsk for: "ingen bad").

"Its just like Iceland"
På vejen tilbage, mødte jeg to Islandske gæster, Audur og Thorir fra Reykvavik, der havde campet et "guldgraver i Oklahoma" lignende sted lige ved siden af grusgraven. De lå lavt, så allerede inden monster regnen (40 mm) faldt torsdag var det vådt. Regnen trak de på skuldrene overfor. "Its like Iceland". Det eneste irriterende var Godzilla maskinerne der tog fat kl. 7 om morgenen på deres infernalske larm.... så er der noget ved at tage på ferie! Musikken: Bjørk gad de ikke at se; som mange andre islændinge har de respekt for Bjørk, men næsegrus tilbedelse bliver det ikke til. Hun er bare "one of the guys".

Message to God
Midt om natten i The Yapping Dogs hovedkvarter, da regnen havde pølset ned i 10 stive timer, og stadig ikke tog af, da RF lignede de 1000 brune søers land, stak Christian hovedet ud fra den hårdt prøvede pavillon ud og råbte i trods mod himlen: HALLO! ER DET VIRKELIG DET BEDSTE DU KAN PRÆSTERE! TAG DIG SAMMEN DEROPPE... DET HER ER DET VI KALDER "DUG". Rock n roll, siger jeg bare. Christian har været guide på Grønland. Jeg synes det var ret ballsy, sådan at byde selveste Vorherre op til "at gå en tur udenfor". Det tror jeg også jeg vil prøve idag. På den anden side: det er et stykke tid siden jeg har hørt fra Christian... det var ham med kasketten og dåsen.

Panik i garderoben... elastiktyven er på spil
Jeg var også på tur med Trine, der torsdag hvilede benene i "de nydelige pigeres mudderfrie lejr" (læs mere her). Trine var ansvarlig for alle garderoberne, en af hundredevis af servicefunktioner på Roskilde, som man kun mærker noget til hvis noget går galt. Her afleverer du din mobiltelefon til opladning, eller tasken til opbevaring. Inde i garderoben var også Trines far Niels, der har været på Roskilde siden 1971. Trine var blevet flasket op med festival (mange blev iøvrigt flasket op torsdag). De var rigtigt søde; Niels den filur, skulle ud og høre noget heavy. Trine derimod var smadret efter at slæbe sig rundt mellem garderoberne.
I garderobe "J" var alting cool ("J" er overvejende tørt)... andre steder stod de i vand til langt oppe af benene, og kæmpede mod tårene. Ved en af garderoberne havde nogen stjålet alle deres kuglepenne og elastikker! Det lyder måske bette, men uden elastikker kan de ikke binde små sedler på indleverede mobiltelefoner, så de kan huske hvis der er hvis, og de kan ikke skrive kodeord, så folk får deres egen telefon tilbage. En lille bitte ting, og så er der pludselig kaos... med hundrede frustrerede og meget våde gæster der ikke kan komme af med noget. Så hvis du ser nogen med mistænkeligt mange elastikker, så giv dem lige en omgang buksevand.

Camp Spejder på mudderpletten
Sjovt nok er alle i garderoberne søspejdere!!! 191 søspejdere er troppet op, så de kender alle hinanden, og ved hvordan man binder knob, reber sejl, og bygger en tømmerflåde af papirservietter som kan bære 20 syvårige søspejdere og en trestjernet general flydende i 10 sekunder. Herligt, jeg vil også være spejder, men kun hvis jeg får emblemer til at sy på tøjet. Jeg hørte forresten at Camp Spejder stod totalt under vand. Øl og andre livsfornødenheder svømmede sørgeligt rundt i søen. Biuvak... hm... måske skal jeg ikke være spejder alligevel.

Fra den ene yderlighed til den anden
Roskilde har alt i disse dage. Desperation, glæde, melankoli, opgivenhed, fanden i voldskhed. Om du føler mere eller mindre lyst til at tage til Roskilde efter at have set følgende billeder, siger måske noget om hvem du er. Hvad ved jeg ikke... :)

Roskilde Survival Guide

Fra alle os til alle jer. Hvis du nogensinde - for foerste, eller naeste gang - overvejer at tage til Roskilde festival, vil det vaere en god ide at naerlaese foelgende tips, direkte plukket direkte fra det vildtvoksne trae af haardt betalte erfaringer.

Paa en festival som 07, er det ikke hvem som helst der stadig er skarpe om torsdagen. Jeg pumpede et par gaester for deres overlevelsestips. Saa lyt efter og tag noter. Nu kommer de.

Jan
En glad og rolig festivalgænger, efter ragnarok? Hvordan gjorde han?
1. Find ud af hvor meget du vil give for et telt, og giv så 400 mere.
2. Kom sent, så får du plads der hvor campingpladserne ikke er smadrede endnu.
3. Drik ikke. Det er for hårdt.

Rasmus, medarbejderbaren
Rasmus lå og faldt i et med sækkestolen, og jeg måtte lige høre hvordan man nåede denne grad af coolness.
1. Slap af, lad være med at tage hjem, chill out, tag ting som de kommer
2. Scor en kendt: de har varme vogne med toiletfaciliteter
3. Smut fra koncerter, du behøver ikke at få det hele med.

Femmøller efterskole
To lejre som var mindre heldige med placeringen, havde rigtigt mange træffere:
1. Vaders! Gummistøvler ikke nok.
2. Plastikposer og stormpløkke overalt.
3. Hold humøret højt. Fx grav et hul, og se folk falde i det.
4. 10 shots om dagen, suppleres op med skovbærsnaps (ugh!)
5. Lav gulv af sammenmaste øldåser. Gulvet bliver stærkere og stærkere i løbet af ugen...
6. Hvis teltet er oversvømmet, overnat på et toilet (det gjorde en i lejren). Så er man også først i køen om morgenen.
... en eftertænksom pige havde overvejet at kravle ned i en kuffert og lade vennerne indlevere hende i garderoben. Tørt, trygt og gratis logi for natten.

The Yapping Dogs.
Min egen lejr er tør, er ved godt mod og er klar til en ny dags próvelser. De må have gjort noget særligt for at nå så langt, så godt.
1. Hæng dig ikke i principper. Det er ok at ligne lort.
2. Start dagen med en lang gåtur, slut den af med heavy. Begge dele kvikker op og desinficerer.
3. Stram bardunerne, uanset om du skal ud i underhylere kl 03 mens det regner.
4. Drop koncerter på Orange. Intet musik lyder godt når man er gennemblødt.
5. Drik med begge hænder i al fald de første seks timer hver dag.
6. Forstærk pavilloner, som var det atombeskyttelseskamre.

Har du overlevertricks? Så host op med dem, til de næste generationer af håbefulde, hjælpeløse RF novicer...

Oversvømmelse på festivalpladsen

Roskilde Festival blev i går aftes ramt af 120 mm regn i løbet af 19 minutter, og jeg var straks på pletten med kamera, kamel og karameller for at være dine øjne, ører og næser.

Kaffen blev kold.
Vi talte med kaffeteltet, som ligger på Roskildes højeste top, et 520 meter bjerg af latrinslam fra 30 års Roskilde festivaler. Thomas Parfitt, om er vokset op i England, måtte svømme en stor del af turen på arbejdet sammen med morgen-medarbejderholdet, hvilket gjorde at kaffen blev kold. "Det er er kaffestrofe", siger Thomas, "jeg har været på festivalen i 20 år, og jeg har altid kunne servere kaffe der i al fald var svagt over stuetemperatur". Også småkagerne var fugtige, og Thomas var tydeligvis stærkt mærket af situationen.

Tilstrømning til Pavillon Junior.
Aftenens sidste koncert blev en uforglemmelig oplevelse. Dagens sidste navn, Poul Kloak Jam, gik på efter den lette byge, og vakte lykke med intense covers af "I en lille båd der gynger", og "Knaldrøde gummibåd" samt et "Wet Wet Wet" potpourri. Den store tilstrømning til koncerten var med til at gøre det til mere end blot en koncert. Der var element af surf rock, east-coast rap og sømandssange. Bedste oplevelse indtil nu på festivalen.


Noahs ark af dåser.
Jeg talte med en familie af dåsesamlere fra Lapland. Mange tror at disse flittige unge og ældre mennesker er på festival for at tjene en skilling men intet er mindre forkert. "Det er en happening - vi bygger en Noahs Ark af øldåser. På søndag sejler vi samtlige festivaldeltagerne hjem til deres adresse i protest mod de høje togpriser. Så kan de lære det" udtaler gruppens leder, Djamil Ebba Hansson-Svensson. Hendes kone, Lasse Ebba Hansson-Svensson, tilføjede at der muligvis kun blev plads til to af hver art, hvorefter Djamil åbnede en dåse surströmning lige i hovedet på Lasse. Den ungdom, den ungdom.

Vand-damme Camp
Jeg kunne ikke komme i nærheden af vand-damme camp på grund af vandmasserne. Til gengæld havde jeg Uzo-Finn på mobilen inde fra teltet. Det var svært at høre hvad der blev sagt på grund af musikken - festen kørte tydeligvis videre i højeste gear, men han fik sagt at vandstanden var steget til 1 meter og halvtreds, så alle gymnasieeleverne var druknede. Der var så kun omkring fjorten fest-deltagere tilbage som havde danset på bordene da regnen overraskede dem.



The Yapping Dogs - giver aldrig op
Tilbage til min egen lejr, viser det sig at Claus og Erik er ved godt mod. "Vandet?", udtaler Theis, "Det kender jeg ikke noget til. Jeg rører ikke det skidt." med munden fuld af morgenmad. Theis er i færd med at pløje sig igennem en ramme Tuborg. Erik derimod har godt bemærket at det har regnet: "Der er kommet vand i mit telt, og det har jeg aldrig oplevet før. Det er en militær bodybag, som jeg har spraymalet med sølv-autolak i et meget tykt lag, og alligevel var der fugtigt dernede her til morgen. Jeg kan selvfølgelig også have kommet til at lække".

Falck har travlt.
Hvor andre hygger sig i pytten, har Falck travlt som aldrig før. Her leder Falck efter tabte mønter, som er en stor del af indsatsplanen på festivalen. "Igår fandt vi næsten hundrede kroner" udbrøder Palle spontant da jeg spørger sjakbajsen Volkmar hvordan det går. "Det er mange penge, vi er jo altid i strejke. Vi købte to gange Andulisk Øko-Urte-Pot fra en undercover pottehandler, forklædt som iskiosk. Palle lyser op ved tanken: "Vi har aldrig prøvet pot før, og fik sådan en fin grøn plante i en rustbrun krukke. Vi vidste ikke hvordan vi skulle ryge den, så vi endte med at dunke potten i panden på hinanden - pyt i pande eller noget. Hold kæft hvor blev vi skæve!!! Fed griner". Sjakbajs Volkmar ser ondt på den meget åbenmundede Palle (som rider shotgun i gul regnfrakke på billedet). Jeg spørger Volkmar om ikke også de hjælper biler ud af mudderet og den slags. "Biler?", siger Volkmar, "kan du se nogen biler her?". Jeg kigger ud over vandspejlet, og udpeger en autoantenne, der stikker op af vandet. Dette mener Volkmar er en snorkel. "Vi har ikke set nogen biler".

Jeg giver ham ret; det er jo top-professionelle reddere.

Blog Party #5: En mini-storby på kanten af Graven

Jeg er på udgang, som mange andre. Der er noget der skal ordnes Outside. Nogen skal bare lige hjem og blive mindet om hvordan noget der ikke lugter, lugter; andre skal på arbejde. Jeg er på vej mod Nørrebro, og det går op for mig at Roskilde Festival langt hen af vejen er bygget op som en lille storby. Desværre en mini-storby på kanten af graven.

Når man er på "udgang" fra R-BAM (Roskildes Beskyttede Afdeling for Musikbelastede), og stiger ud af toget på Nørreport, er alt mistænkeligt normalt. Ingen mudder, ingen sanseløst fulde gymnasieelever der vakler og falder, falder og vakler, ingen rappe piger med mudder næsten op til deres hotpants, ingen kakafoni af happy tomgangstekno og dødsmetal, bare almindelige danske borgere der futter rundt i onsdagens u-eventyrlige hverdag. Meget mærkelig by, København. Her tisser man ikke op af hegnet.



Næ, jeg bor sandelig et andet sted i denne uge: Festival Town, og den ligner København en smule mere end lidt. Lad os kigge ganske kort på byplanen:

1. City (J)
I "City" (hvor The Yapping Dogs lejren holder til), er der knald på døgnet rundt. Man kan høre to diskoteker og utallige hjemmebyggede boomboxe, og musikken slukker tidligt om morgenen. Van Damme Camp bor her, alt er tæt på --- bad, mad, tislugt, butikker, biograf, indgang til festivalplads, mobilopladning... pigerne har mere trendy tøj, og mere fordærvet tankegang. Højt, tæt, intenst, overfladisk og enerverende. Her er grundpriserne skyhøje: prisen regnes ud fra hvor hårdt der skal slås for hver kvadrameter når teltene sættes op søndag morgen.

2. Brokvartererne (Vest)
På den anden side af broen, ligger vest. Her er der masser af fikse (og superhamrende ufikse) butikker med batikgejl, militærhuer, spejder-accessories... the lot (forresten utroligt så populær spejderstyle er når det regner, så er de lige pludselig cool nok -- tjikker likker tjikker likker tjav tjav tjav). Som Nørrebro er Vest-centralområdet lige ved gangbroen, campingpladsens spisekammer, bare med lidt mere spredning i nationaliteterne. Der er også dyrt, men ikke helt så slemt som inde foran hovedindgangene på Østsiden.

3. Yderkvarterer (Syd, Vest)
Kommer man lidt længere ud, er farten en smule taget af. Der er stadig mærkelige områder med mærkelige mennesker, men generelt en smule mere grønt græs. En sjov blanding af lidt trashede steder og børnevenlige områder, hvor der indimellem er ægte børn. Dette er generelt dem der ikke var på pletten lørdag morgen, enten fordi de ikke nåede det, eller ikke synes at det er SÅ vigtigt at ligge lige ved siden af 2-3 permanente, døgnåbne technofester. Så er der jo den dejlige sø, hvor der har været undervands-koncerter og en del badegæster (trods vejret). Lidt mere idyllisk, lidt mere rart.

4. Provinsen
I provinsen er der efter sigende langt mere roligt og fredeligt (selvom der vist er problemer med vand-mængder). Her kan man campe hvis man gerne vil sove om natten. Problemet er man skal 7 km med shuttlebus for at komme ind til festivalen. Hvordan kan det være at det hvert år bliver sværere og sværere at få plads til campisterne?

NÅ, for søren... der stødte jeg lige ind i min kæphest, så den vil jeg lige ride en tur på.

5. Verdens mest malplacerede grusgrav
Det mest ulækre ved RF er uden diskussion den gigantiske grusgrav der år for år spiser mere af festivalområdet, føj for hedehuse hule helvede, at der ikke er muligt at dæmme op for denne ufattelige usmalige undergravning af et af de absolutte højdepunkter i dansk kultur.

Ude i verden er der ganske få ting der adskiller Danmark fra den totale anonymitet: Laudrup, Christiania, Mary, Den Lille Havfrue, Ungdomshuset og Roskilde Festival.

Lad os se lave den der status ting:

...Laudrup: har vi ekspederet, fordi han ikke var god nok som fodboldtræner, og var for ambitiøs. Hvad tror han er?
...Christiania: er ved at få sideskilning, slips og siliconepatter, og blive udloddet til snotrige hippie-yuppies med hang til malerisk fortid. Snart ser man vel Christianitter opføre små tableauer for turisterne, foran "The Loppen - authentic Christiania restaurant".
...Mary: staklen blev gjort gravid i det øjeblik hun satte foden på dansk grund. Man kunne have budt hende en kop kaffe først. Nå, hun klarer sig nok.
...Den Lilla Havfrue: er blevet halshugget, overmalet og overbegloet af hundrede tusinde liderlige japanere. Sikke en uhøflig behandling den lille grå haletudse bliver udsat for.
...Ungdomshuset: knaaaaaaaaaaas. No more spas.
...Roskilde Festival: bliver spist levende af en grusgrav. En grusgrav! Politikerne kalder det prioritering, jeg kalder det planarisering.

HALLOO - hvordan synes I selv det går?
Hvad er der tilbage når gaffeltrucksene har været der mulet Danmarks bedste fest? Ikke så meget andet end et hul i jorden, næppe værd at skrive hjem om til resten af verden.

Så inden RF bliver høvlet ned og lakeret 3 gange, vil jeg gerne opfordre alle til at opleve Festival Town, inden den også kommer på Arkæologisk Museum, som et offer for pervers og planløs planlægning, lige der imellem montrene "selvstændig tænkning" og "kreativitet".

Psykologisk Have er en flot lejr på RF, der har lavet en fin lille model af Orange Scene. Måske kan Arkæologisk Museum låne den til deres udstilling, når den ægte vare er skvattet i hullet?

Eller måske er det mere nærliggende her.

Unfair Volleyball

WTO fører på point! Det Globale Syd kæmper hårdt og er næsten ved at få greb om kampen med hårdtpumpede smash, men så er der time-out. WTO beslutter at alle bolde de selv skyder er inde, uanset hvor de lander. The South ægrer sig højlydt, men er fra nu af nødt til at dække et 3 gange større område. WTO-holdet har lov til at ændre reglerne som det passer dem. FEJT!... jamen, sådan er det.

Sådan er volleyball i Mellemfolkeligt Samvirkes fortolkning, i al fald hvis kampen bruges som billede på de fattige landes kamp om rimelige handelsvilkår med WTO. På campingpladsen ved Roskilde Festivalens østindgang havde to hold, Global South og WTO, sat hinanden stævne, under MS's kyndige dommerskab.

De fattige lande i syd (dem med stråhattene) kæmpede mod et velspillende WTO hold, der efterhånden fik lagt flere og flere urimelige regler ind, hvilket gjorde at points'ene raslede af Syd-holdet, som fedtet af knoglerne på en meget sulten mand. En ikke vildt spændende kamp, der var afgjort på forhånd.

En Milliard, der ikke skal på Roskilde
Indimellem blev kampen stoppet for at stille quiz spørgsmål som "Hvor mange mennesker i verden lever under fattighedsgrænsen"... folk i publikum råbte alt muligt fra "ingen" til "4 milliarder"... svaret er 1 milliard, der lever for 1 dollar om dagen. Mange mennesker, især når man lige kommer fra pladsen og synes at 50000 er sygt mange, som det hedder på teen-talk.

Volleyball er en gentleman sport, hedder det. Som udøver i mange år (way back), ved jeg at det er en sandhed med modifikationer (been there, done that). Men i det mindste kom de to hold ikke op og slås med dommeren og hinanden (hrm hm). Jeg ville blive pænt indebrændt hvis jeg var det Globale Syd. Jeg hader snyd.

Over stregen
I de sidste par dages hårde kampe er det forbløffende nok lykkes Det Globale Syd-hold i at vinde kampen (og ølbilletter) et par gange. Det kan lade sig gøre...Meget opmuntrende! Jeg talte med en af MF-medarbejderne, som fortalte at de havde godkendt alle de regler som WTO holdende havde foreslået, undtagen en enkelt gang. Overfor et hold af ægte afrikanere, havde WTO besluttet, at der ikke måtte være sorte med på modstanderens hold. Den underkendte MF-dommerne trods alt.

Act fair - trade fair
Er Roskilde Festivalens humanitære fokus i år, læs mere her. Må sige at de er gode til at sætte fingeren på det ene ømme punkt efter det andet... overskuddet går ubeskåret til humanitære formål som har med årets tema at gøre. Cool! Roskilde er et meget organiseret og gennemført arrangement med værdier på plads. Jeg stemmer for en Christiansborg Camp på Roskilde, så de folkevalgte kan få lidt rigtig kultur, og møde nogle af de fremtidige vælgere i smatten.

Her et par billeder af kombattanterne. De ser faktisk lidt mere onde ud til højre.

Mudfest i Vest

Camping vest bød i 2004 (dette år bliver kaldt "Nam" hørte jeg igår) på den største sø af rent pløre jeg nogensinde har set, og hvis regnen fortsætter kan der igen i år ventes mudderbad, mudderskating, mudderdans, MUDFEST. Så hvis der virkelig falder mere end 35 mm tirsdag-onsdag-torsdag så check endelig camping vest ved skater banen for brun underholdning i topklasse. Jeg skal nok være på smatten, klar med kamera, kamel og karameller.

Mandag aften ved ti-tiden fangede jeg Tom, en ung englænder som lige var stået ud af sengen og ledte efter en kop rar darjeeling te og en småkage.

Tirsdag morgen udsigt til høj sol og mudder, søens størrelse tæt ved broen er nu omkring 10 meter stor, og ikke dybere end til knæet - højst. Her et skud fra den anden ende af pladsen. Masser af godt pløre.

Blog Party #4: Camp smat

En spadseretur rundt imellem teltene, enten fra A til B, eller blot fra Må til Få, giver mere kapow pr meter end selv det vildeste party-strøg i verden, selv efter en eftermiddag/aften fuld af tung regn og mudder. Dagens Blog Party har kig på et par out-there-camps out there, nogen af med branding, koncept, flyers, t-shirts, myspace sider og internetside...

Jagtklubben.com
Solid festcamp tæt på indgangen til Pavillonteltet; diskolyset kan ses fra indgangen. Omkring hundrede mennesker hopper rundt i muddermørket, og kaster deres beskidte naller op i luften, like they just dont care.

Van Damme Camp.
Dette er nok p.t. den største hårdeste, og mest gennemførte festlejr på Roskilde, siden finnerne ikke længere fik lov til at tage deres party-bus med ind på campingområdet for en del år tilbage. Van Damme Camp har været med længe, men hvordan de har fået lov til at slæbe så meget tungt gear med ved jeg ikke. Main-fest teltet er stort, og crowden udenfor større endnu. van Damme ligger i J-området, gå efter støjen; mandag aften var det remix af firser hits, og der var ikke en buks tør. Af flere grunde. Netsiden har eget forum, og 50 registrerede medlemmer! Som du kan se, var selveste van Damme forbi mandag aften.

String emil (www.String-Emil.de)
Camp String-Emil er en hyldest til en tysk internet celebrity, Der Emil, endnu en borat tumbe, der først promoverer sit skumle jeg på nettet i dyb alvor, og siden opdager at der kan slås skilling af at være til grin i hele verden. Fås nu også som lejr på Roskilde. Vi snakker med en ung dame fra String-Emil, der har mistet sin gummistøvle, grøn str. 40, og som nu er nødt til at gå med en rød der er lidt mindre. Og det klemmer. Har nogen set hendes grønne gummistøvle? Skriv til http://www.string-emil.de/.


Animal Planet.
Nabolejren til The Yapping Dogs, består af 100% søde, nydelige, unge og meget rene piger, der har kendt hinanden siden folkeskolen, og som tirsdag morgen stadig ikke havde en eneste mudderklat på tøjet. De var otte om at sætte en pavillon op mandag, og fortalte tirsdag at nogen simpelthen have pillet den op og stillet den op ude på brandvejen. Strengt! Check lige deres tøj... spotless!!!

Team "Cock" (betyder "hane" på engelsk).
Disse drenge har som parrings-optimerings-strategi valgt at komme helt ud af skabet og vifte med deres mandighed, både i ord og egen beskedne person. Lejrens maskot kan ses midt på billedet... det er tvivlsomt om lejren har valgt den helt rigtige strategi.

Bypasser camps
En del lejre beskæftiger sig mest med forbipasserende, man er så kæk når man sidder med vennerne. Der er "rater" lejre, der råber karakterer (typisk piger). Der er "diggers" lejre, der graver dybe huller i mudderet, og venter på at nogen uforvarende går i. Ser du rækker med forventningsfulde øjne på hver side af gangstien der opmærksomt følger dine skridt, så kig dig for. Pludselig er du i mudder til livet, og skal høre på bongohjernenes jubelbrøl. De fleste lejre er bare glade i låget som råber efter alle og enhver : "aaaråååråårrhhhh skal du ikke snart i bad?"... eller "åaååaåårårårrhh der hul i din kjole"...."åårårrhrh skål". Hmmja.

Outgoer camps
Andre lejres koncept er opsøgende virksomhed: her korte glimt fra to af de mere farverige...

Team Sexy-Time.
Apropos Borat, så er Team Sexy-Time i byen, og lyste godt op i månehvide baller og selvlysende grønne badedragter a la Borat på det mest trøstesløse regnvejrs tidspunkt mandag, og uddelte kram og kærlighed til alle og alt. Skal du have et kram af dem her? (fotografen er på vej).

Foreningen for flere operahuse (www.myspace.com/operahus)
En gruppe af yderst velklædte unge mænd og damer, der kæmper for at få udvidet grusgraven på Roskilde festival, så den kan blive til et nyt kæmpe operahus. De arbejder også på at få alle beskidte børn i bur. Tæt ved gangbroen mellem øst og vest var gruppen travlt optaget af at udføre kultur-test på forbipasserende for at kontrollere at de kendte Brian Mikkelsens fulde navn, kunne synge Kong Kristian og så videre. Vi bestod ikke, men vi havde også et beskidt barn med.

All along the watchtower (politirapporten).
Vagterne ved J-tårnet fortæller at det går meget fredeligt og roligt til indtil videre, kun et par problemer. Det ene er:

"Ninja-camp"
...der chikanerer alle, kaster øldåser efter vagterne og systematisk hægrer nabolejrene. De blev alle som en "klippet" og smidt ud sidste år, og security måtte ned og give dem en sidste chance allerede mandag. Hvor længe mon de holder i år? Jeg håber de bliver klippet og får vasket deres mund med sæbe.

Serielorderen er løs.
Ja... du læste rigtigt. Der er en serielorder løs på camping pladsen, hørte jeg i festival radioen. En person sniger sig ind i det ene telt efter det andet og laver. Meget meget ubehageligt. Jeg håber de fanger ham og vasker hans mund med... sæbe.